|
tilbage
Cousine:
O Fætter, Du mig sige maa
Hvad Dine Bukser hæver saa
Se næsten der omtrent ved Skrævet
Hvor de i Vejret bliver hævet
Det har jeg mange Gange set
Naar Du har gået har jeg let.
O Peter! Du mig ej vil svare
Du ler - hvor længe skal det vare -
Min Moder har jeg spurgt derom
Hun lo og sagde: "Ti dog stille" ,
Og da en anden Gang jeg kom
Hun mig paa Døren jage vilde,
Hun sagde: "Du kan tidsnok faa
at vide hvad der pusler saa."
Derfor Du nu det maa forklare
Jeg kan mig ikke længer bare
Vil Du mit Spørgsmaal nu besvare?
Fætter:
Sig dog ej mer min kjære Pige
Derom tør jeg dig intet sige.
Cousine:
Jo, Fætter Du mig svare maa
Jeg kan ej længer se derpaa
Le ikke, Fætter, ej jeg spøger
Ak hvor mine Længsler sig forøger.
Fætter:
Ja, naar paa dig jeg kunde lide
at Tante ej fik det at vide
Jeg skulle gjærne vise Dig
Den Ting der saadan hæver sig.
Cousine:
Nej, Fætter, jeg skal intet sige
Du ved jeg er din egen Pige.
Fætter:
Nu vel mit Lam, her kan du se
Den Ting der hæver Bukserne.
Cousine:
Uf! Peter! sig, hvad er det
dog for en Gevækst det er ej set
At ej du til en Doktor gaar
Og siger ham hvordan den staar
Den smerter dig vist frygtelig
Og stygt den maa genere Dig
Men Fætter se dog der beskeden
Fætter:
Cousine jeg Dig sige maa
Hvert Mandfolk har en ligesaa
Dog aldrig i dit hele Liv
den just som nu har været stiv
Men naar jeg siden fra dig gaar
Da er den slap ej mer den staar
dit øje kan da ikke mere
Saa godt som nu den observere.
Cousine:
Ak Peter, du mig sige maa
Af hvilken Grund den hæver saa
Fætter:
Den Grund er næsten Synd at sige
Til saadan en uskyldig Pige
Cousine:
Du faaar ej Ro , jeg beder dig
Du dette maa fortælle mig
Fætter:
Nu vel, imellem dine Ben
der er en lille laadden en
Og naar jeg tænker lit paa den
Da lige straks sig hæver min
Men taber snart sit stive Sind
Naar jeg i din den putter ind
Cousine:
Snak Peter, knap min lille Finger
Med al min Magt derind jeg tvinger
Og hvor vil du saa tænke paa
At denne Store ind kan gaa,
Snak Peter, jeg er kuns et Barn
Og den har Tykkels' som en Arm
Fætter:
Jeg vædder, Søde, at det gaar
Og magelig jeg ind den faar
Endnu et Ord jeg lægger til
Det godt os begge smage vil
Cousine:
Kom da, du gerne maa probere
Se mine Laar nu nøgne ere
Kom med din Arm, mit Hul er her
Du kan da ej forlange mer
O hvor jeg bliver løjerlig
Uh Fætter jeg generer mig,
Fætter:
Aa hvilken Snak, lig stille blot
Saa skal du mærke det gjør godt
Se det var rigtig, hjælp kun til
Des bedre det os smage vil.
Cousine:
O hvor det kilder søde Fætter
Hvor ømt det om mit Hjærte letter
Fætter:
Lig bare stillle, søde Pige
Cousine:
Jeg dør, jeg er i Himmerige
Ak hvor det kilder, hvor det klør
Du spilder Vand - oh hvor det gjør.
Fætter:
Nu er jeg færdig, Søde Pige -
Tag og tør den af, Cousine
Cousine:
Men Fætter, sig hvor er jeg rig
Fætter:
Saa vaagn dog op du er hos mig
Cousine:
O! Skade at det Himmerige
Saa hurtigt fra mig skulde vige
Ei mere Salighed jeg drikker
Fætter:
Saa staa dog op du nøgen ligger
Ifald min Tante skulde komme
Hun vilde fælde strenge Domme.
Cousine:
Men hun vist inte vilde sige
Hun selv som er en gammel Pige
Vist tit Behag har fundet i
Et saadant himmelsk Trylleri.
Fætter:
Saa staa nu op min kjære Snut
vi ellers begge er kaput.
Cousine:
Oh Peter, hvor du dog er øm
Min Frygt var vistnok kun en Drøm
Fætter:
Ja, du har Ret en Drøm det var
Cousine:
Men Peter hvor den Drøm var rar
Naar altid saa jeg drømme kunde
da vilde al min Tid jeg blunde
Fætter:
Staa op!
Cousine:
O Peter lad den Arm mig se
Den er vist stiv i Bukserne.
Fætter:
For Pokker, slip min Bukseklap
Den er nu bleven ganske slap
Da jeg din Mødom havde faaet
Det stive det var hurtig gaaet.
Men over vores frie Tale
Den rejser snart igjen sin Hale
Og derfor jeg forlader dig
I Aften ser du atter mig
Cousine:
Ja, naar den saa igjen vil staa
Kan du igjen min Mødom faa
Fætter:
Nej, Mødom faar jeg ikke mere
Af den slags har du ikke flere.
til top
|
