Panorama-Jacob

©M &JPD' Websted - alle rettigheder forbeholdes

DsU

Socialdemokrat

Far var konservativ hele sit liv. Hvordan gik det så til at min far fik en søn som blev aktiv socialdemokrat?
Som 4-årig kom jeg i børnehave og fik der en god ven for livet, Jørn Poulsen. Desværre døde han alt for tidligt i 2000 kort efter sin 59 års fødselsdag. Hans morfar Peder Ditlevsen var redaktør af avisen “ Faaborg Socialdemokrat “. I slutningen af 40-erne var han socialdemokratisk borgmester i Faaborg, og senere var han i flere årtier Medlem af Folketinget, valgt i Middelfart-kredsen.

Afholdsmand
Ditlevsen var inkarneret afholdsmand.  Han havde set for meget i sit barndomshjem i Odense til at han kunne nyde spiritus. Og han var konsekvent. Da han engang senere til en rund fødselsdag fik foræret en flaske snaps, serverede han den ikke for sine gæster, og han forærede den ikke bort. Den blev heller ikke hældt ud. Nej, den blev brugt til at pudse vinduer i! På den måde kom den ikke til at gøre skade, og den gik heller ikke til spilde.

Påvirkning.
Jørn og jeg var tit på besøg hos bedsteforældrene. Den påvirkning jeg fik, og hvad jeg hørte her, kom til at præge mig for livet. Jeg fik åbnet mine tanker for politik og i en ung alder blev jeg medlem af DSU i Faaborg. Men det var nu ikke den eneste grund.

Mor, morfar og mormor
Det skyldtes også min mors påvirkning. Jeg fik hende til at skrive sine erindringer, og herfra vil citere et lille stykke:
“Jeg er født i Odense og døbt i Skt. Hans Kirke, men da krigen kom (1. verdenskrig), flyttede familien til Horne, hvor de boede, til jeg var 4 år, men der kan jeg ikke huske noget fra. Det første, jeg kan huske som barn, er, at vi boede i Gammel Stenderup ved Vester Hæsinge. Dengang arbejdede far som savskærer og flyttede rundt efter, hvor han kunne få arbejde. Familien flyttede med, men alligevel hændte det ofte, at far kun var hjemme fra lørdag aften til mandag morgen. Når mor gik på arbejde måtte min søster passe mig. Da far atter fik arbejde i Odense flyttede familien til Urup ved Langeskov og senere til Rynkeby ved Kerteminde.
Det var under krigen, (1. Verdenskrig), og jeg kan huske at mor støbte lys og at vi fik kartoffelmos og sovs på maden fordi vi ikke kunne købe hverken smør eller fedt.  Vi havde jo ingen gris så vi kunne få noget. De store som gik i skole skulle have først, da mor var bange for at de skulle falde for fristelsen og tage en madpakke fra gårdfolks børn. De manglede jo ikke noget. Mor har senere fortalt mig, at jeg engang har sagt til hende: "Hvornår mon vi to mor får alt det rugbrød vi kan spise". Da gik hun ind i soveværelset og græd. Det var jo altid hende og mig, der fik sidst. Der var en ungkarl, der havde en temmelig stor gård lige ved siden af, og han ville så forfærdelig gerne havde adopteret min bror Anders, men mor sagde, at hun havde ikke født børn til andre. Hun ville ikke af med Anders.
Mens vi boede i Rynkeby huserede Den spanske Syge. Min lillebror Alfred på 4 måneder blev først syg og døde, og ca. 8 dage efter blev alle andre også syge og lå i sengen på en gang, undtagen mig. Jeg blev ikke syg, men jeg kan huske, at jeg vrælede, fordi jeg ikke måtte komme ud og lege, men skulle være inde i soveværelset hele dagen. Stakkels mor, det har været en drøj tid for hende. Far kom jo ikke hjem i den tid. Han var nød til at passe sit arbejde og tjene penge. Olaf kom heller ikke hjem, og da vi var fremmede i sognet, kendte mor jo ingen, der kunne hjælpe lidt. Det år var den eneste gang, hvor jeg i hele min barndom fik julegaver. Far kom hjem til jul med et fint porcelæns kaffestel til mig og et fint frimærkealbum til Gerhard. Hvad de andre fik, kan jeg ikke huske.”
 

Mors barndom havde været fattig. Hun havde ingen uddannelse. Hun havde været ude at tjene som man siger. Min mormor fødte 13 børn, hvoraf kun 3 nåede at blive 25 år.

Min morfar var erklæret kommunist. Og det smittede vist af på familiens børn, så de var ikke så velsete som legekammerater. Mor blev aktiv i Frelsens Hær og gjorde i hele sit liv en stor indsats for at hjælpe fattige og nødstedte.

Aftryk (Hvad man i ungdommen nemmer….)
Det er den påvirkning som jeg fik som barn, der åbnede mine øjne for at vi mennesker ikke altid selv kan gøre for, at livet behandler os som det gør. Børn kommer uden egen skyld ud for at de bliver blokeret i at komme videre i verden. Jeg lærte at det var dyrt at være fattig.
Og det gælder stadig, den dag i dag

Hvordan skal fattige mennesker kunne opnå storkøbsrabatter,  når de ikke har penge til at investere i et storkøb.?
Hvordan kan fattige mennesker opnå en rentegevinst, når de ikke har penge at sætte i banken?
Hvordan skal fattige mennesker kunne opnå arbejdsfrie indtægter  når de ikke har penge til at spekulere i obligationer og aktier?
Jeg lærte tidligt at det altid er den lille mand der betaler gildet.
For hver og en der snyder i skat er det den lille lønmodtager, som ikke har mulighed for at omgå skattevæsenet, der kommer til at betale mere.
Jeg var aldrig i tvivl om at der burde gøres noget for de dårligst stillede i samfundet. Det måtte være de bredeste skuldre, der skulle tage det største slæb
Det også var nødvendigt at nogen påtog sig et ansvar for at hjælpe de som uden egen skyld. Derfor blev jeg aktiv socialdemokrat.
Jeg gik ind i DsU, Danmarks socialdemokratiske Ungdom, og blev amtsformand i det gamle Svendborg Amt.og siden på Ærø blev jeg bl.a. kredsformand for Faaborg-Ærø kredsen. Her var Erhard Jacobsen valgt til folketinget for socialdemokratiet, og som sådan deltog han selvfølgelig i kredsfesten, hvor han holdt festtalen. Det var i øvrigt hans datter Mimi Jacobsen, der var chauffør for ham den aften.

 

 

Ungdomskurset på Esbjerg Højskolee

esbjerg højskole

I tiden 6.-19. august var der 30 D.s.U.-Iedere samt 6 faglige og 1 grønlandsk ungdomsleder samlet på Esbjerg højskole for at deltage i det årlige 14 dages ungdomslederkursus. Med stor lyst og interesse trænede skolens dygtige lærere, Erling Jensen, Ebbe Munk, Jørgen Birkegård, Ejvind Mogensen deres kursister i bl. a. ungdomspsykologi, moderne ledelses- og mødeprincipper. Ved kursusets afslutning talte D.s.U.'s forbundsformand Ejner. Hougård Christiansen om arbejderbevægelsens ungdomsorganisationers fremtidsproblemer og -opgaver. Billedet viser kursisterne sammen med et par af kursets medarbejdere: stående nummer 5 fra venstre skolens forstander Erling Jensen og nummer 3 fra højre D.s.U. s distriktsinstruktør Ole Grothe.

scan20110005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

scan20110002

 

 

 

 

 

 

 

scan20110001