|
|
|
|||
|
|
||||||
|
|
|
Tusinde Tak for Dit venlige Brev og den dermed følgende Brudegave, der kom tids nok til at smukke mig til Vielsen; min oprigtige Tk for dine gode Ønsker og Formaninger med Hensyn til Dyd og Moralitet. Modtag derpaa din Forsikring at om endskjønd det lille urolige Spetakkel af et Hjærte alene tilhører min elskede Charles, saa beholder Du som Veninde den vante Plads, og til Bevis herpaa er jeg beredt til at tilfredstille din Videbegjærlighed og fortælle dig Alt hvad der tildrog sig Dagen før og efter Brylluppet. Allerede i Fredgs begyndte mine smaa Tilberedelser, jeg pssede Brudekjole, syede Knipplinger paa min Chemisse og lagde sidste paa min Natkjole til næate Aften. O! hvor bankede mit Hjærte ved disse Arbejder, der var en Uro over mig, som dog langtfra var mig ubehagelig; jeg var opfyldt med en ubeskrivelig Længsel efter Charles, jeg ønskede ham i mit stille Sind ved min Side, - da ringede det og han kom. Hvor han var elskværdig med sit bestemte Væsen, sin klangfulde Stemme og livlige Conversation. Da Moder forlod os, løftede ham mig hen til sig, kyssede mig og med de ubeskrivligst forelskede Øjekast tilhviskede han mig:" I Morgen ved denne Tid er du min lille Kone." Jeg holdt ham for Munden, Gud ved hvor for, da jeg af alle Ord ingen behageligere kunde høre; jeg troede atr han udtalte sig videre i denne Retning eller forlangte et større Kjærlighedsbevis af mig i sin Lidenskabelighed. Da Moder kom ned kort efter med The, drejede Samtalen sig ene om Husvæsenet o.s.v. og endte med en lang Epistel om ægtefolkenes gjensidege Pligter til hinanden hvortil vi just ikke lyttede med udspændte Øren. Kl. 12 forlod han mig med Løfte om at være her præsis næste Morgen. - Jeg gik ene i Seng, men kunde ikke sove. Kjære Agnes, det var jo sidste Aften, som Mø og jeg følteatter en Uro over mig og mit Hjæræte bankede heftigere og jeg fornam en heftigh Kildren paa det Sted, du ved nok. Min Moder laa i Værelset ved Siden af, hun bemærkede at jeg var vaagen og kom ind til mig, og spurgte med moderlighed Ømhed, hvad der fejlede mig. Jeg aabenbarede hende mine Tanker og min Uro, og forklarede mine Fornemmelser, da hun havde set og befølt Stede samt udspurgt mig nøje angaaende mind maanedlige Renselser, saa vaskede hun det Hele med Vandhvori der var var opløst en hel Del vellugtende Urter og Kryderier, hvilket standsede den uro og den Fornemmelse, som det foraarsagede. Her efter faodt jeg i en sød Søvn fuld af behagelige Drømme, hvori du nok kan tænke at Charles spillede Hovedrollen, jeg syntes tilsidst at han laa ved min Side, følte hans Aande og en Tyngdepaa mit Bryst og Mave og jegh var saa lykkelig i min Drøm; - maaske var dette ogsaa en forudfølelse. Jeg vaagnede tidlig den følgende Morgen, stod op og Morgensolen beskinnede for sidste Gang min beskedne Jomfruseng og med taarer i Øjet sagde jeg den Farvel. Hvorledes Dagen forløb, behøver jeg ikke at skrive om, den vaar fuld af Tavshed, Længsel og Uro indtil Mørket kom, der bragte mig Charles for at føre mig til Kirken. Ceremonierne var meget højtidelige, i Særdeleshed blev jeg rørt over Moders Gratulation og mine Veninders Ros over mit gode Udseende. Min Mand vaar meget alvorlig, saa uders til Pas ud, hans Øjne udtrykkede en højeste Grad af Ømhed. I Vognen kyssede hamn mig første Gang ,som sin Hustru gjengjældte ham det ved at trykke ham til mit Hjærte i en sød Beruselse. Ved aftenbordet var Alt lutter Lystighed, nogle af Herrerne endog lidt for meget; de sæædvanlige Ønsker om talrig Afkom, Arvingerne osv. udeblev ikke. Jeg var tilsidst ked deraf og ønskede dem alle, selv mine nmærmeste, paa Porten, for at være ene med Charles! Endelig forlod de os efter Haanden og vi kørte til vores Lyststed "Charleslyst", som du ser det hedder efter Overskriften. Paa Vejen talte vi ikke meget, det blev ved omfavnelser og Kys, vi vare for lykkelige til at kunne tale, ved nu at tænke os ved det Maal vi i seks Aar havde tragtet efter .Jeg var beruset af Glæde lænede mig til min Mand, der var Skaber af min Lykke. Under saadanne Tanker kom vi til Stedet, hvor vi skulde bo ganske alene for os selv, og skulde leve i Kjærlighed. Charles løftede mig af Vognen, bar mig gjennem Haven, der duftede af Roser og Tulipaner,- snart stode vi i vort Paradis. Hvorledes Lejlighedener indrettet kan du selv overbevise dig om, naar du besøger os! Jeg vil ikke beskrive dig den Opmærksomhed min Mand viste mig men vil være mit Løfte tor og fortælle Dig hvad der tildrog sig efter at vi havde betraadt det allerhelligste "Soveværelset". Unselige betraadte vi begge denne Helligdom der ligesomudaandede Fred og Kjærlighed. En Hygge var udbredt over Alt, selv den mindste Gjenstand, og ved Synet af dem snehvide Seng der ligesom indbød til Hvile, rødmede jeg uvilkaarlig, min Mand der syntes at bemærke dette foreslog maaske netop derfor at gaa i Seng. Jeg blev meget forlegen ved at skulde klæde mig af i hans Nærværelse. Han bemærkede dette og forlod Værelset.Nu afklædte jeg mig og iførte mig min Natkjole og lagde mig i Sengen. Da han mærkede Rolighed kom han tilbage, sagte og næsten lydløst klædte han sig af og lagde sig i Sengen ved min Side. Ved den færste Berørelse af hans Legeme var det ligsesom et elektrisk Stød gjennemfor mig, det var jo første gang, Kjære Agnes, aat jeg var i en saa umiddelbar Berørelse med et Mandfol, og flyttede mig derfor uvilkaaarlig. Med sagte bevæget Stemme spurgte han mig om jeg var hans kjære søde Kone vilde sove i hans Arme i Nat. Et suk undslapo mig, han løftede sin Flade Haand paa mine Bryster og befølte dem paa en og for mig ikke ubehagelig Maade. Siden gled hans Haands ned over min Mave idtil den standede ved det Hemmelige Sted. Nu lagde han sin Hand paa mine Laar, som jeg uvilkaarligskildte vidt fra hinanden til Siderne, derpaa kildrede han Stedet med en Finger, hvilketg foraarsagede en saa heftig Fornemmelse, at jeg maatte bede ham holde op, da jeg ikke kunde udholde det, men kyssede mig lidenskabeligt, derpaa greb han min Haand og førte den hen mellem sine Laar, hvor den omfattede en lang blød med Haar omfattet Gjenstand, der ligesom voksede og udvidede sig; dennaaede fra min Haand og helt op ad Aarmen, denne rettede ham mod bemeldte Sted og borede den deri, den opfyldte mig af en salig Fornemmelse, det var umuligt at ligge stille, jeg omfattede hans Arme og slyngede mine Ben om hans Laar, og klemte ham fast til mig, som om jeg var bange for, at han skulde berøve mignoget af denne Nydelse, det foraarsagede maaske netop at den kom længere ind og Gjenstanden erholdt herved den stærkeste Kraft. Den svulmede op, medens de indvendige Dele af mit Legeme ligesom pattede og sugede, ved hvilke Toelseer mit hele Legeme kom i Bevægelse; gjennemglødede det og gjennemsitrede, alt var Konsentreret paa et Sted; endnu et Stød og et dybt Suk undslap mit Brøst, et langt og elskovsfuldt Kys og en varm Væske gjennemstræmmede samtidig med en vellystig Fornemmelse af en udsprøjtende Saft fra de dybeste Dele af habs hemmelige Sted. Derpaa fulgte en dødelig Rolighed for os begge, mit Brøst bevægede sig heftigt, mit Hjærte slog som om det skulde briste, medens lange Aandedrag fra minMands Side forkyndte at han med mig var meget anstrænget. Han veblev at holde mig ind til sig, kyssede mig, og tænk dig hvad han sagde.- " I ´Dag om et Aar kan du være Moder," Vi vedblev at kysses, holdende hinanden tæt sammen og talte om vor Fremtid. Da jeg paany følte en heftig Attraa, saa griber jeg fat i den ovenfor beskrevne Gjenstand, men tænk dig, søde Agnes, da var den ganske lille og tynd og kjedelig; men snart voksede den og fik sin forrige Længde og Tykkelse hvorpaa det forrige gjentog sig, men med langt større Behagelig og uden saameget Besvær fra min Mands Side .Endelig blev han med mig træt og vi lagde os til at sove og vaagnede først sent om Morgenen, men dog vaagnede jag først, hvor var Charles ikke sød i sin Søvn, jeg stjal mig til at lægge min Haand paa hans Brøst, hvor gjerne vilde jeg ikke lade den glide længere ned, men jeg var bange for at han skulde vaagne. Pludselig sog han Øjnene op og med et Smil ønskede han mig " God Morgen".
|
