2_Panoramafarogmor03

©M &JPD' Websted - alle rettigheder forbeholdes

Mors Aner er beskrevet af hende selv. Klik for at se nærmere.

En tilfældig torsdag i juli 1977.

Blandt mors efterladte papirer lå denne dejlige iagttagelse. Den  siger noget om mors sind, - åbent og  modtageligt for naturen omkring os.

Da jeg sidder her rolig og stille - Fru Overmark er bortrejst - har jeg faaet Lyst til at skrive ned, hvordan Dagen er gaaet:
Jeg stod op, som jeg plejer ved 5 Tiden, tog mig en Kop Kaffe og gik saa, ligesom jeg plejer en Tur ud i Haven med Sus. Hun vil jo gerne ud at luftes, naar hun har ligget inde hele Natten. Det var en del skyet og blæste lidt. Jeg gik og nød den skønne Morgen. De vældige Skyformationer og Solen der stod op over Bakkerne ved Diernæs.
Det var ligesom Gud kom mig saa forunderlig nær, og jeg takkede ham fordi jeg baade kan høre og se og gaa sund og rask omkring. Det er der mange der ikke kan naar de er 65 Aar.
Kvierne paa Sundet laa endnu og dasede. Der var kun enkelte der havde begyndt at græsse. Men Maagerne fløj omkring, og Kragerne havde travlt paa Lossepladsen. Pludselig fik jeg øje paa to Harer, der sprang omkring og legede. Da de hørte os, dukkede de sig, men vi stod ganske stille. Saa efter et lille Stykke Tid rejste den ene Ørerne lige i Vejret, rejste sig paa Bagbenene og saa sig omkring, hvorefter de i lange Spring forsvandt ud over Sundet.
Vi gik langsomt videre. Sus løb lidt foran på Stien. Pludselig fløj en Fasanhøne op fulgt af 5-6 store Kyllinger, der flaksede ud over Sundet saa godt som de kunne. De havde siddet gemt i det høje Græs ved Sundstien, saa vi havde ikke set dem, og Sus stod ganske stille og saa forbavset efter dem.
Nede ved bækken måtte jeg have hende i snor. Der var nemlig to Vildænder, der havde Ællinger. Det ene Hold er halvstore. De andre er nyudrugede. Og selv om hun nok ved, at hun ikke maa røre dem, maa hun ikke gøre dem bange. (Forleden Dag saa vi ogsaa en Vandrotte, der svømmede i Bækken, indtil den forsvandt i et Hul i Skraaningen.)
Efter en Times Tid i Haven gik vi hjem, nu var der begyndt at blive lidt mere Uro. Vi mødte en af dem, der løber Konditur paa Sundet. En Mand gik med sin Hund, og Trafikken var begyndt at komme i Gang paa Omfartsvejen. Da jeg kom Hjem, tog jeg min Morgenmad og Kaffe, sad og hvilte lidt og kom saa i Gang med Dagens forskellige Gøremaal.
Om Aftenen skete der ogsaa spændende Ting her. En lille graa Kattekilling, der bor inde i Stiftelsens Have, kommer gerne her ind i Gaarden for at spise Levninger og drikke Vand. Somme Tider kommer der 2 andre vilde Katte ind i Gaarden for at se om der ligger noget til dem. ( men det holder Rotterne væk.)
Jeg har lige staaet ved Vinduet og kikket. Jeg hørte noget pusle og listede mig forsigtigt hen og stod ganske stille, og et Øjeblik efter kom et Pindsvin frem og snusede rundt, forsvandt ind i Stiftelsens Have, men kom igen og undersøgte hele Gaarden, og noget efter kom en lille Unge ind og snusede rundt. Ja, man skulle ikke tro, at jeg boede inde midt i Byen.
Om Natten tuder Uglerne, om Morgenen skriger Tyrkerduerne. Jeg har lige gaaet Aftentur med Sus, der var en Bunke Flagermus henne ved Kirkepladsen.
Her er ikke kedeligt, der sker altid noget.

Marias Daab 1977

Søndag den 13. November var vi inviteret til Barnedaab hos Jacob og Marianne paa Ærø.
Om lørdagen blev Sus hentet af Andrea og Christian paa Bjernemarken, hvor hun var i Pleje til Søndag Aften,  hvorefter jeg tog med Rutebilen hen til Ulla og Evald og sov der om Natten.
Næste Morgen kørte vi fra Nr. Søby ved ca. 7,30 Tiden og hentede Birgit paa Brangstrup Skolen ved Ringe, hvorefter vi fortsatte til Rudkøbing. Det var rigtig Novembervejr med  Blæst og Regnbyger. Færgen var lidt forsinket. 
Efter Ankomsten til Marstal tog vi direkte op i Kirken, hvor vi overværede Barnedaaben. Maria var så sød i en lang blomstret Daabskjole. Hendes Moster Karna var Gudmoder. Men Maria skreg, saa det var en Fornøjelse, og jo højere ræsten talte for at overdøve hende, jo højere hylede hun, saa det var en hel Duet. Hun bliver da mindst Operasangerinde. Bag efter kørte vi direkte til Store Rise Forsamlingshus, hvor Festen blev holdt.
Klokken 12 var alle Gæsterne ankommen og vi gik til Bords. Vi fik serveret Suppe, Oksesteg med Waldorf Salat og Is med diverse Vine til. Det var meget lækkert og veltillavet Mad. Der var god Stemning og højt Humør over hele Linjen. Der var dejlig Hyggemusik under Middagen - Elektron- Orgel. Efter Kaffen med hjemmebagte Smaakager gik Dansen lystig til Kl. var 18,30, saa fik vi Smørrebrød, hvorefter Turen gik tilbage til Ærøskøbing, hvor vi var heldige at faa Plads på Færgen til Svendborg.
Vi kørte Birgit tilbage til Skolen og jeg naaede at komme med den sidste Rutebil fra Nørre Søby til Faaborg. Jeg var hjemme ved ca. 10,30. Christian havde været der og afleveret Sus, saa der var stor Gensynsglæde. Jeg var træt, men det havde været en dejlig Tur. Maria fik mange dejlige Gaver og mange fine Blomster.

              Vise

              1. Jeg ønsker ej et Slot med gyldne Sale
              Og al den Flitterstads, som findes der;
              Jeg ønsker kun en Hytte for at tale
              I venlig Fred med den, som jeg har kær.

              2. Jeg ønsker ej at være stor og mægtig
              Og drikke Vin af sølverne Pokal.
              Skønt jeg er fattig, slukker jeg dog prægtig
              Min Tørst ved Skovens Kilde klar og sval

              3. Jeg ønsker ej en Brud med gyldne Smykker,
              Hvis Hjerte er saa koldt som Marmorsten.
              Min kære Brud er fattig, men hun bygger
              Trofast hos mig med Elskov varm og ren.

              4. Jeg ønsker ej en flok af mange Venner
              Som smigre mig og Haab og Løn i Guld
              Jeg ønsker jeg mig kun en – en som jeg kender.
              En som uegennyttig er mig huld.

              5. Jeg ønsker ikke mange dyre Glæder.
              Teatre, Bal, Champagne, Gildelag
              Min Fryd er det, naar til min Vraa jeg træder
              Hvor Anna smiler som den lyse Dag.

              6. Jeg ønsker ej et Hjem med Lysekroner
              Hvor støjende Musik og Sang jeg har
              Når Annas sølverklare Stemme toner
              Har jeg til Lys vor Herres Sol saa klar.

              7. Jeg ønsker ej, naar jeg fra Verden iler
              Et Monument med gylden skrift
              En lille Blomst paa Højen, hvor jeg hviler.
              Er al den Pragt mit Hjerte ønsker sig.

Til Ulla og Jacob

Jeg sidder her i denne stille Sommeraften og føler pludselig at jeg skal skrive dette Brev til jer. Naar I læser det er jeg ikke mere her, men er sammen med jeres Far og alle de andre der er gaaet forud. I har altid begge to været min store Glæde og jeg vil her sige jer Tak for alt hvad baade I og Evald og Marianne har gjort for mig. Jeg har altid villet jer det bedste selv om jeg somme Tider gjorde forkert. Men mine kære Børn jeg beder jer om at I altid vil holde sammen, bliv ikke Uvenner over mine Ting, men del dem i Fred og Fordragelighed, det er dog kun døde Ting.

              Om Økonomi

              At være økonomisk  er en god gave at have
              At være sparsommelig maa ikke overdrives
              At være paaholdende kan ødelægge mange Glæder
              At være Gerrig ødelægger Livet baade for en selv og for Familien
              At bruge flere Penge end man har, er den rene Ruin

 

Mors Bryllup i september 1962

mor_hans

Min mor blev gift i september uden at jeg deltog i brylluppet. Selv om jeg siden var meget glad på mors vegne over, at hun havde fundet en ny mand, hun var jo kun 50 år, så kunne jeg ikke få tid til at deltage, fordi der netop var noget på Ærø, så det ikke lige passede ind i planerne. Set i bakspejlet er jeg sikker på, at det er noget vrøvl. Hvis jeg havde villet, så kunne det sikket have været arrangeret! Det har jeg lige siden haft dårlig samvittighed over! Hans var jo tidligere gift med mors moster, og var en del ældre end mor. Ægteskabet tilførte mor en noget bedre økonomi, end hun havde. De fik eget hus i Hospitalsstræde, og det var første gang i mors liv, at hun boede i eget hus. Hans døde på deres 5 års bryllupsdag, og da mor samme år var fyldt 55 år, så opfyldte hun betingelserne for at få enkepension. Var han død dagen før, havde hun ikke fået pension. Kom så ikke at sige, at der ikke er mere mellem himmel og jord end det vi forstår! Hans var en skikkelig mand, men han matchede ikke mor intellektuelt. Mor har siden fortalt, at han var meget sexfikseret; mere en hun brød sig om, men Ok! efter et ægteskab med en 47 år ældre mand, så skulle der vel heller ikke så meget til, før det var meget mere, end hun havde været vant til. Jeg har de bedste minder om Hans. Han var et rart menneske at være sammen med, så han hører bestemt med til familien.