Panorama-Jacob

©M &JPD' Websted - alle rettigheder forbeholdes

  • Efter skolen
  • Da jeg forlod skolen med realeksamen troede jeg en kort overgang, at jeg måske skulle fortsætte med at gå i skole på gymnasiet. Jeg blev tilmeldt den sproglige linie på Svendborg gymnasium og det betød, at det var nødvendigt at have bestået den lille latinprøve inden august. Derfor begyndte jeg at læse latin hos daværende residerende  kappelan  ved Faaborg Kirke pastor Nygård Hansen, som boede  på Østerbrogade. Det var en kvindelig lærer fra skolen, som jeg ikke kan huske navnet på, der førte os op til prøven. Jeg dumpede. Jeg fik g- og det var ikke nok til at bestå. Hun fortalte mig, at hvis nogen af holdet skulle dumpe, så havde hun håbet det ville blive mig, for hun mente  at jeg ville kunne tåle det. Sikke noget vrøvl. Jeg var da ked af det. Men så alligevel -  hun havde ret. Jeg lod mig ikke slå ud. Meget af det jeg har sat mig for er lykkedes. Her gik det galt, og det var måske meget godt af føle. Men det betød, at jeg ikke blev optaget på gymnasiet. Hvordan livet havde formet sig, om det var blevet meget anderledes er ikke til at vide. I virkeligheden er det måske også en form for forfængelig. Hvorledes det havde ladet sig gøre tænkte jeg absolut ikke på dengang. Vi havde jo ingen penge, og mor måtte arbejde på banen og rundt omkring for at klare til dagen og vejen. Men det forhindrede hende nu ikke i at have ambitioner på mine vegne. Jeg vidste at jeg ville være lærer, og dengang kunne man forberede sig ved at gå i præparandklassen på seminariet, populært kaldet præppen. Men det krævede, at man var fyldt 18 år. Det blev jeg først i maj året efter. Derfor tog jeg ud og sejle.
  • Til søs

    Som søn af en sømand var det en hel naturlig ting, at jeg gerne ville ud og sejle. Det påvirkede mig også, at Jørn Poulsen  havde været i Middelhavet  med DFDS. Den oplevelse ville jeg også gerne have og derfor henvendte jeg mig til De Forenede Dampskibsselskaber for at få en hyre. Det kunne jeg godt få, hvis jeg ellers opfyldte betingelserne for at få en Søfartsbog. Og det viste sig, at det var ikke noget problem.

    jacob_soefartsbog-70

    Udstyret med en sådan drog jeg til København og indlogerede mig på Sømandshjemmet i Nyhavn. Et meget spændende sted for en ung mand fra provinsen. Uha. Uha. Næste dag var jeg på rederiet, hvor detaljerne for en hyre blev gennemgået. Blandt andet skulle der foretages et lægetjek der også indebar en urinprøve. Jeg fik udleveret et glas og besked om at lade vandet ovre i hjørnet. Det var nu ikke lige sagen for jeg var ikke helt vant til at gøre det, når der var andre til stede og slet ikke en kvinde. Men hun var vant til situationen og sagde til mig, at det sikkert ville hjælpe, hvis jeg åbnede vandhanen. Det plejede at have en god virkning. Jeg var selvfølgelig ikke den første der skulle klare det lille nummer. Og det hjalp da også. Så Søfartsbogen blev udfærdiget. Det blev nu ikke Middelhavet eller andre af Verdenshavene, som jeg kom til at sejle tynde. Det blev Øresund og Kattegat samt Randers Fjord og Gudenåen op til Randers. Jeg skulle første afprøves i indenrigsfarten inden de sendte mig videre ud i verden. Senere er jeg slet ikke i tvivl om, at det blot var fordi, det var svært at skaffe unge mænd til at sejle i indenrigsfart. Jeg var åbenbart naiv nok til at tro på den historie og blev påmønstret det gode skib M/S "Møen".

    msmøen

    På nær af nogle ganske få blev besætningen hele tiden skiftet ud. Skibet blev personalemæssigt brugt til at sømændene kunne arbejde her indtil deres eget skib kom i en havn, hvor de kunne påmønstre. Skibet lå ved Kvæsthusbroen lige over for Larsens Plads med de store pakhuse der var der dengang før Amaliehaven blev lavet.. Her lå også alle de øvrige indenrigsbåde med  Århus- og Ålborg - bådene som de største. Der var travlhed alle hverdage, men lørdag og søndag var der meget stille. En normal uge så således ud:

Afgang København

søndag    kl. 17

Ankomst Randers

mandag   kl. 06-07

Afgang Randers 

mandag   kl. 17

Ankomst København

 tirsdag    kl. 06-07

Afgang København

tirsdag    kl. 17

Ankomst Randers

onsdag    kl. 06-07

Afgang Randers

onsdag    kl. 17

Ankomst København

torsdag  kl. 06-07

Afgang København

torsdag kl. 17

Ankomst Randers

fredag kl. 06-07

Afgang Randers

fredag kl. 17

Ankomst København

lørdag kl. 06-07

Fri i København til

 søndag kl. 17



I denne periode begyndte jeg at skrive dagbog, så den gengiver meget bedre mine tanker om min tid til søs end hvad jeg kan huske så mange år efter.

    Min tid til søs set i bakspejlet

    Min tid til søs  var en spændende tid og det var egentlig mit første længere ophold hjemmefra. Men far var ikke rask længere. I august var han fyldt 93 år og han var begyndt at falde om natten når han stod op for at tisse. Så jeg tog hjem fordi mor gerne ville have mig hjem, hvis nu der skulle ske noget med far.. Jeg skulle ud og se verden og kom til at sejle mellem København og Randers. Det var nu OK. Jeg mødte en række mennesker, som jeg aldrig siden har glemt. Måske nok deres navne, men ikke deres ansigter og de pudsigheder de var årsag til. Ikke alle ting kunne jeg sætte i det rette perspektiv dengang jeg skrev dagbog, men de skal alligevel med her.

    Jeg var hovmestermath ombord. Jeg skulle hjælpe hovmesteren. Hovmesteren var den samme mens jeg var ombord og han var kvartalsdranker. Han var regelmæssigt godt lakket til og engang imellem var han plørefuld. Han stolede ikke på nogen ombord bortset fra mig. Jeg fik hans nøgle til spiritusskabet, fordi han ikke engang stolede på sig selv, og han turde slet ikke give den til andre. Selv om vi sejlede i indenrigsfart, så havde vi alligevel toldfri varer ombord! hvordan det så kunne gå til! Jeg skulle også hjælpe kokken sammen med dæksdrengen. Vi skulle klare opvasken. Jeg skulle sørge for serveringen for passagererne  i midtersalonen iført en hvid jakke. Fra kabyssen i agterstavnen skulle jeg bære maden på en sølvbakke til gæsterne i salonen midtskibs. Når der var  voldsom søgang, var det nødvendigt at komme ind i skibets  rytme og følge med. Det lykkedes ikke altid , så det kunne hænde at bakke samt mad røg udenbords. Så vankede der  skældud. Først af kokken, der nu skulle i gang med at anrette et nyt måltid og siden af hovmesteren, der skulle indberette tabet. Men jeg blev ikke trukket i hyren.

    Jeg skulle også gøre rent hos kaptajnen som havde sin kahyt lige bag ved styrehuset oven på salonen midtskibs. Jeg skulle rede  seng hver morgen og lægge hans pyjamas sammen. Og jeg skulle pumpe vand op i en beholder over styrehuset. Så var der rindende vand til vaskekummen. Det foregik med en almindelig mekanisk vrikke pumpe. De øvrige officerer boede i agterenden rundt omkring maskinrummet. Matroserne og os knægte boede forskibs. Desuden skulle jeg gøre rent i salon og på passagertoiletterne. Skibet sejlede skibet med stykgods og der var ofte dækslast ombord. Hvis der ikke var så mange passagerer med, og der derfor ikke blev så travlt i kabyssen fik vi fri om aftenen. Vi gik altid tidlig til ro. Der var heller ikke så meget at lave og desuden var der gode chancer for at vi ikke fik en sammenhængende nattesøvn hvis der nu skete noget ekstraordinært. I sær hvis det blev tåget ville vi ikke få megen søvn, for tågehornet sad i formasten lige over os. Og hvis der var høj søgang  i Kattegat vi heller ikke sovet så meget.  Men alligevel kan jeg huske en hel række gode ture op forbi øen Hven og Kronborg. Det var meget smukt. Der var et mundheld ombord: Det er bedre at ligge på møen og røre  ve ´en end at ligge på Hven og røre Møen.

    I weekenden var jeg ofte den eneste ombord. En lørdag eftermiddag blev skibet invaderet af en flok tøser omkring 14-15 år, som gerne ville se skibet. Kors hvor var de frække. Mine ører var højrøde. Jeg havde aldrig hørt sådanne ord i en piges mund. De har nok været klar over at jeg var en "uskyldig" fyr fra provinsen. De kunne i hvert fald høre, at jeg talte fynsk. Og de var overmodige fordi de var en gruppe. Jeg var glade da de gik igen. De sagde de ville komme og besøge mig en anden gang. Da jeg fortalte dæksdrengen om min oplevelse ærgrede det ham, at han ikke havde været der.  Ak ja.  Sådan er livet.. En søndag eftermiddag kom Donkeymanden ombord og fortalte glædestrålende, at han havde haft en 12 i tips. Det var jo det højeste man kunne få dengang. Han vidste ikke hvad den gav og det kunne man først få at vide om mandagen. Han havde en lille Citroën CV og nu gik han  og lagde planer for at få en ny bil. Men den weekend havde næsten alle tippere en 12´er så den gav kun omkring 55 kr. så vidt jeg husker. Nej hvor var det synd for ham. Det var en rigtig nedtur.

    Videre til  Seminariet  jdlogo02

    Til top