Panorama-Jacob

©M &JPD' Websted - alle rettigheder forbeholdes

Valgt til borgmester
 Gunnar Rasmussen havde gennem efteråret ofte klaget over hovedsmerter og over, at han ikke kunne tåle kulde. Han var blevet lidt slem til at få et par genstande på kontoret, og det var blevet vanskeligt at samarbejde med ham i gruppen, så vi havde drøftet, hvad vi skulle gøre ved det. Hvis vi ikke handlede kunne vi som parti løbe ind i alvorlige problemer. Derfor havde vi også planer om at afholde et internt seminar med hjælp fra partiets ledelse, for at få analyseret situationen og for at få en handleplan som en mulig løsning på problemerne. Vi mente, at der var et problem, men vi kunne ikke finde nogen årsag til det eller løsning herpå. Og vi havde ikke drøftet det med Gunnar. I februar skriver jeg i min dagbog:

      Lørdag den 2. februar fik borgmester Gunnar Rasmussen en hjerneblødning mens han var i skoven med sin bror Arne. Han blev dybt bevidstløs ført til Odense Sygehus, hvor han blev lagt i respirator. Han døde den 4. ved 22-tiden uden at være kommet til bevidsthed.
      Jeg blev først orienteret søndag eftermiddag af Arne (Gunnars bror). Der var besked om at Bodil Rasmussen ikke kom i fritidsordningen mandag. Kl. 22,30 ringede Arne og sagde, at Gunnar var død!
      I løbet af søndag drøftede jeg situation med Erling, Anna og Else Petersen. Vi enedes om et gruppemøde tirsdag den 5. kl. 16. Men i løbet af mandagen blev det ændret til et møde mandag aften på Mødestedet. Her aftalte vi kun at mødes tirsdag i Metal kl. 16. På dette møde var fællesledelsen og byrådsgruppen samlet for at udpege en kandidat til borgmesterposten. Valget faldt på mig med Kurt Java, Erling Petersen, Anna Larsen og min egen stemme +plus Aksel Jensen og Ole Maimann. Inge var i tvivl. Pegede på sig selv og til sidst på Arne Bendiksen. Arne var tøvende af hensyn til usikkerheden vedrørende længden af borgmesterperioden. Han var 46 år og kunne ikke regne med at have arbejde, hvis det glippede politisk. Jørgen Jensen støttede Arne på grund af han helst så en LO mand. Else P sagde det samme. Ejner Johansen kunne ikke støtte mig (ubegrundet) William sagde ikke noget. Da det er gruppen, der suverænt afgør valget, var det allerede truffet og blev siden gjort enstemmigt. Det aftaltes at mødes med konservative hos Jørgen Jensen onsdag aften kl. 18 for at forsøge at få lavet en konstitueringsaftale. Det lykkedes over al forventning. Else og Frederik Møller nævnte at Rasmus Pedersen havde tilbudt hende borgmesterposten i et samarbejde med V, K og SF uden om os. Der blev udarbejdet en pressemeddelelse…...
      Da jeg kom i skole næste dag …., fik jeg overrakt en “ borgmesterkæde “ (tung som et ondt år – jeg tror at det mindst var et stykke af en ankerkæde til et slagskib) med en let pilsner som våbenskjold samt en borgmesterstang (en rafte med papirtudehorn, knallerter, badges, refleks, farver og bånd). Skøre mennesker! Reaktionen var mere bedrøvelse på skolens vegne end den var begejstring.

Torsdag den 8. februar blev det omtalt i nyhederne,og i Fyens Stiftstidende citerede de mig for at sige

      Nok er jeg politisk uerfaren, men jeg har viljen til at sætte mig ind i tingene. Jeg er partisoldat og siger ikke nej til en politisk opgave, selv om den kan være stor.
      Det siger den 49-årige skoleinspektør Jacob Peder Dauerhøj, Hindsholmskolen i Dalby, som bliver ny borgmester i Kerteminde efter Gunnar Rasmussens død.
      Jacob Dauerhøj blev valgt ind i byrådet ved det seneste kommunalvalg. - Men jeg havde selvfølgelig ikke forestillet mig, at jeg pludseligt kunne blive borgmester. Gunnars død er chokerende, siger Jacob Dauerhøj.
      Han skal holde pause fra sit arbejde på Hindsholmskolen, men regner med at kunne fortsætte måneden ud, idet han er midt i en indviklet skemalægning. I mellemtiden fungerer Else Møller (K), som borgmester.
      - Jeg vil ikke sige noget om mine politiske ideer nu, men de tanker, som Gunnar Rasmussen havde, vil jeg køre videre med, siger Jacob Dauerhøj.

I Kjerteminde Avis uddybede jeg det lidt mere 17. februar:

      ….Mange har allerede sagt til mig, at der bliver meget at lave på rådhuset. Det er jeg indstillet på. Der vil være mange ting, som jeg ikke forstår, men der er en dygtig medarbejderstab på rådhuset, som forhåbentlig vil hjælpe mig. Jeg har et optimistisk livssyn og en tiltro til andre mennesker, og jeg er ikke den, der bærer nag. Jeg kan godt blive ked af det, hvis jeg kommer til at gøre andre fortræd, uden at ville det. Træder jeg nogen over tæerne, skal det være en klar beslutning. Det må være vilkårene i et demokrati at have en anden mening. I partiet har vi et slagord: Du kan ikke være venner med alle. Sådan er det.
      - Du er kendt som en flink mand. For flink? ,
      Det kan der være noget om. Jeg har aldrig f.eks. på skolen været de store skideballers mand. Jeg kan ikke lide, at børn går aggressive væk fra en skideballe. Jeg vil hellere forklare dem, hvad de eventuelt har gjort galt så det undgår det igen. På skolen har vi et motto: Vis hensyn. Så behøver vi ikke andre bestemmelser. Det må også gerne gælde i politik.
      - Hvordan vil borgerne kunne mærke, at kommunen har fået ny borgmester?
      Der bliver ingen cigarlugt på mit kontor. Jeg har aldrig røget, men tager hensyn til dem, der gør det.  Jeg synes, at Gunnar Rasmussen har gjort et fantastisk flot stykke arbejde, Selv om nogen frygtede det i starten af hans tid, er kommunen ikke gået bankerot, og han har kunnet holde sammen på tropperne. Jeg vil gå i hans fodspor, tage bestik af tingene, og håbe på et samarbejde med alle fire partier i byrådet. Jeg vil tro på et budgetforlig, også med Venstre og SF næste år. Jeg vil nok i nogle situationer søge betænkningstid og tage kontakt med mit bagland, før jeg bestemmer mig.
      - Hvad skal der ske med Jægerhotellet og Savværksgrunden?
      Jeg håber på et forlig mellem alle parter om Jægerhotellet, men Savværksgrunden er et andet problem. Hvis kommunen skulle købe den af Søren Lilienhoff, vil det koste 5000-6000 kr. pr. skatteyder. Det vil kunne mærkes på beskatningsprocenten. Jeg synes, Søren Lilienhoff skal have chancen for at virkeliggøre det byggeri, han én gang har fået tilladelse til.
       - Jeg nærer en stor kærlighed til Kerteminde Kommune. Det er et fantastisk dejligt område, og det er lidt af en gave at blive borgmester i så smuk en kommune.  

Og så var nogle af kommunens mest presserende sager nævnt. Og dem skal jeg komme nærmere ind på lidt senere.
Men først skulle jeg jo vælges af byrådet. En ting er, at man har lavet en konstitueringsaftale, men det er på et byrådsmøde, at man vælger sin borgmester, både efter afholdt kommunalvalg og efter dødsfald. Det skete på byrådets møde sidst i februar. Indtil da var 1. viceborgmester Else Møller fungerende borgmester.  Det var bestemt en spændende aften, men det gik jo som aftalt og som jeg forventede:

rose2

Der kom lykønskninger fra nær og fjern, fra familie, venner, arbejdskolleger og også fra mine kommende samarbejdspartnere i de omkringliggende kommunerne og de kommunale organisationer.
Vagtskifte

Min første dag som borgmester startede På Hindsholmskolen, hvor jeg skulle overdrage jobbet til min afløser. Og det blev nævnt i avisen således:

vagtskifte 1991

Da jeg fyldte 50 år i maj måned kort efter var der et intervew med mig i Kjerteminde avis, hvor de skrev::

      For Jacob Peder Dauerhøj har det været 11 fantastiske år på Hindsholmskolen. - Den dag, jeg sagde farvel på skolen, var en af de vanskeligste dage i mit liv. Da stod jeg med en klump i halsen og tænkte, hvad har jeg dog gjort?  ......
      Politisk er Jacob Peder Dauerhøjs fødselsdagsønske for fremtiden, at han må blive så god en borgmester, at han kan blive genvalgt:
       - Hvis altså jeg stadig synes, at det er sjovt om to år. Men nogle store ønsker for kommunen - noget jeg især gerne vil opnå i min tid
      - har jeg ikke siddet længe nok til at have. Hvis bare jeg kan få alle de små opgaver til at lykkes, så er jeg tilfreds.

      Jeg havde været meget glad for mit arbejde i teknisk udvalg.   I februar var der aftalt en tur rundt i Danmark for at se på nogle rensningsanlæg, så vi kunne vælge det anlæg, der ville passe bedst i Kerteminde. Jeg havde selvfølgelig kendskab til det slagsmål, der havde været nogle år tidligere om linjeføringen og stedet for udledning i Storebælt. Men det var afklaret nu, så turen, der havde deltagere fra både Kerteminde og Munkebo, forløb fredeligt.

      Men der var nok at gå i gang med. Og når man er valgt, er man ”på” fra første dag.
      Heldigvis var politikerne fra alle sider meget hjælpsomme. Og rådhusets personale og især personerne meget tæt på mig,
      var uvurderlige med hensyn til at få mig sat ind i de sager, der skulle tages stilling til med det samme, og til at ”klæde mig på” til møderne i udvalg og byråd, samt til at briefe mig til de forhandlinger, som jeg havde med borgere og samarbejdspartnere.
      Jeg har prøvet at lave et overblik efter omtalen i pressen over de sager, jeg blev kastet ud i. Altså som jeg skulle sætte mig ind i og kommentere. En hel masse, som jeg ikke havde været med til at behandle politisk. Tiden skulle vise, at nogle af dem kom til at fylde ret meget i årene fremover, mens andre meget hurtigt blev afklaret.

       

  • 7/3 omtales en ny lokalradio i såvel Munkebo som i Kerteminde, hvor jeg bliver interviewet.
  • 7/3 Jægerhotellet på Fynshoved. Plan om nybygning med udvidelse og bådebro.
  • 18/3 Hjemmehjælp mere effektiv. Der skal ikke spares sagde jeg på et pensionistmøde, men jeg måtte allerede ugen
    efter sige undskyld til byrådet, da jeg erfarede, at der skulle spares 800.000 kr.
  • 19/3 nyt boligområde ved Søvang, som dog ikke blev til noget i min borgmestertid, men blev gennemført af efterfølger.
  • 19/3 Genbrug på rådhuset. Forslag om at personalet medbringer egen kop
  • 20/3 Handelsstandsforeningen ønsker en forskønnelsesplan for Langegade og Torvet. Gemt, men ikke glemt, svarede jeg.
  • 20/3 Børnehaveudbygning på Hindsholm. Nødvendigt med 20 pladser mere. Dalby eller Mesinge?
  • 21/3 Erhvervsudviklingen i kommunen, går den forkerte vej. Turisme må være vejen frem.
  • ”Lille” Christiania i Kerteminde? Om den grønne skurvogn på Margrethes plads, kaldet ”Ølvognen
    •  

      Denne dejlige hilsen  fik jeg fra en konservativ byrådskollega og hans kone:

      rose 1

      Til Inge Karin og Karl Ove Ilskov:

      Når man kan skrive poesi
      og tilmed med en mening i
      og sender det til en som mig,
      der netop lige sætter sig
      til rette i sin nye stol,
      der er på ”magten” et symbol

      Og roserne, der følger med
      kan live op i evighed
      og viser, at den røde knop
      har grønne blade helt til top.

      Så glæder det i hjertet ind
      og tænder varmen i mit sind.
      Det håb I har, det deler jeg
      og mener, vi er godt på vej.

      Tak skal I ha, så helt bestemt.
      De ord I skrev, bliver ikke glemt

      Med venlig hilsen
      Jacob Peder Dauerhøj

      Videre til Margrethes Plads - skurvognen