Jørn Poulsen

Vennen.
Han var lang og tynd og mørkhåret, og jeg var lille og tæt og lyshåret. Man siger jo, at modsætninger møders. Der udviklede sig et venskab, der består den dag i dag, uden at vi af den grund overrender hinanden.
 

Fy og Bi
Af de andre børn blev vi kaldt Fyrtårnet og Bivognen eller Fy og Bi efter de dengang meget populære filmkomikere på den tid. Jørn selv blev også kaldt for Klokketårnet efter byens særprægede kirketårn, der  som bekendt ligger helt for sig selv langt fra kirken.  Som barn altså lang og ranglet, men som fuldvoksen nåede han 195 cm og en vægt godt over 110-115 kg. I vore unge år var han derfor god at have med i byen, hvis der skulle opstå problemer.
 

Til Pinsebal
Således også engang til et pinsebal på Vindebyøre Kro på Tåsinge, hvor jeg havde rodet mig ud i et eller andet med en pige, som en af de andre fyre mente var hans. Så han blev sur og ville derfor håndhæve sin ejendomsret ved at invitere mig med udenfor. Jeg kunne godt regne ud, hvad den invitation gik ud på, så det var jeg selvfølgelig ikke specielt glad for. Jeg var ikke helt uden skyld i problemets tilblivelse, så hvad gør man så, når man ikke er vild med at få øretæver. I en sådan situation var det helt fint, at Jørn var med.  Jeg bad ham derfor om at hjælpe mig, og da han så rejser sig op i fuld højde og drøjde, var problemet løst. Fyren fik kolde fødder og nøjedes med at skælde gevaldigt ud.
At Jørn selv var noget af det mest godmodige,og aldrig selv var indblandet i slagsmål, kunne andre jo ikke vide.

Barndom
Jørn var født i januar og jeg i maj. Som helt små boede vi ikke så langt fra hinanden. Jeg boede i Klerkegade, hvor Jørns fars forældre boede i en naboejendom. Selv boede han i Mellemgade i et hus der nu er revet ned og har givet plads til mellemgades forlængelse ud over Kalkværkets gamle grund. Jørn boede i en ejendom inde bag ved på anden sal. Som helt lille tog han den engang på hovedet ud af vinduet og ned i haven, men ved et guds under kom han ikke noget til. Senere kom vi til at bo i hver sin ende af byen. Jørn i Mølledammen i vest, og jeg på Kalekovej i øst. Jørn gik i den eksamensfrie mellemskole og kom efter 7. Klasse i murerlære. Jeg kom i eksamens-mellemskolen og realklassen .
Trods alle disse forskelle var vi alligevel  uadskillelige og sammen så ofte det kunne lade sig gøre. Utallige lørdage har vi lyttet til jazzudsendelsen “23-gæsten” i radioen i Jørns forældres stue. Vi lå på gulvet i mørke og lyttede til de smægtende toner og diskuterede alt muligt. Det kunne ske, at han fulgte mig et stykke på vej hjemad, men vi havde så meget at få afklaret, at vi  nåede med helt ud til min bopæl, hvorefter jeg fulgte ham på vej hjem igen. Således kunne vi gå frem og tilbage mange gange i løbet af aftenen/natten, fordi vi ikke havde fået snakket færdig.  Jørn dampede på en af sine mange piber eller en sjælden gang på en K. Upman cigar. Sjælden, fordi der skal tid til at nyde en cigar. Men han fik af og til en af sin morfar. Til trods for påvirkningen fik jeg aldrig lært at ryge. Det gjorde mine forældre ikke.

Jørns forældre
Der var et anspændt forhold mellem Jørn og hans far Nils, som om Jørn ikke blev rigtigt accepteret af faren, der tog sig mere af de to søstre. Jørns mor Grethe havde fået studentereksamen, men hun blev tidlig gravid med Jørn og kom aldrig i gang med at læse. Hun arbejdede tapetfabrikken “Fiona“, ligesom Jørns far, der var maler, arbejdede som farvesætter.
 

Opdagelse som voksen
Jørn erfarede først sent som voksen, at Nils ikke var hans biologiske far, hvilket nu set tilbage kan forklare en hel del. Jeg ved, at han aldrig helt har tilgivet sine forældre, at de ikke fortalte ham sandheden om hans oprindelse. Men som børn vidste vi det ikke, skønt vi fornemmede, at ikke alt helt var, som det skulle være.

Bedsteforældre.
Jørn var måske derfor meget knyttet til sin mormor og morfar Hansine og Peder Ditlevsen. Peder Ditlevsen var redaktør af avisen “ Faaborg Socialdemokrat “. I 40-erne var han socialdemokratisk borgmester i Faaborg, og senere blev han MF’er valgt i Middelfart-kredsen. I vores barndom boede Ditlevsens på 1. salen over redaktionen på Socialdemokraten som lå i Grønnegade lige over for Frelsens Hær. I baglokalet lå Ungdomshjemmet, hvor der var et mødelokale til mindre møder.
På Ditlevsens skrivebord stod en skrivemaskine, hvor der ikke var et eneste tegn på tangenterne, det var jeg meget imponeret af.  Men alligevel kunne han skrive fejlfrit i et rivende tempo.
 

Afholdsmand
Ditlevsen var inkarneret afholdsmand.  Han havde set for meget i sit barndomshjem i Odense til at han kunne nyde spiritus. Og han var konsekvent. Da han engang senere til en rund fødselsdag fik foræret en flaske snaps, serverede han den ikke for sine gæster, og han forærede den ikke bort. Den blev heller ikke hældt ud. Nej, den blev brugt til at pudse vinduer i! På den måde kom den ikke til at gøre skade, og den gik heller ikke til spilde.
 

Duer
Hos bedsteforældrene fik Jørn plads til at udfolde sig.  Bag ved Ungdomshjemmet ned til kirkegården var der et lille stykke have, hvor der også var plads til et lille dueslag. Her havde morfaren duer og her fik Jørn lov til at starte en hobby, som han i gennem årene havde megen glæde af.

På vore ture rundt om sundet kom vi forbi Dyrlægen, der boede i Klostergade og han havde et meget stort dueslag med mange flotte fugle. Senere da Ditlevsens bygge hus på Svendborgvej helt ude i Røde Kro fik Jørn indrettet et større dueslag til pragtduer. (Månedsduer var ikke lige ham ). Flotte fugle, skinnende kobberbrune og hvide, oppustede og slanke imellem hinanden. Han fremtryllede flotte eksemplarer som han udstillede og hjemtog mange præmier for. Jeg fik lært, at en mæfikke er noget helt andet, end hvad jeg troede det var!
 

Påvirkning.
Vi var tit på besøg hos bedsteforældrene. Den påvirkning jeg fik, og hvad jeg hørte her, kom til at præge mig for livet. Jeg fik åbnet mine tanker for politik og i en ung alder blev jeg medlem af DSU i Faaborg. Som politiker fik Ditlevsen mange fribilletter til alverdens ting, så det skete  at vi var lidt  korrupte og udnyttede Ditlevsens stilling i samfundet til at få bedre billetter i biografen. Ak ja, sådan forskel var der på mennesker dengang!

videre til Børnehave til top