Panorama-Jacob

©M &JPD' Websted - alle rettigheder forbeholdes

3. klasse 1963 (januar til juni)

15. januar begyndte jeg atter på seminariet i Skårup i 3. klasse. Fra marts havde jeg sammen med 3 klassekammerater + en præp oprettet et pensionat, dag jag og præppen havde køkken på vores bopæl. 

Vestergade hos Clausen

Clausen var øl-mand hos Carlsberg og familien havde udlejet 2 værelser i stueetagen, et på 1’sal samt baghuset, jeg flyttede ind i senere. Om der var toilet i huset, som familien brugte ved jeg ikke, men vi 3 seminarieelever skulle i hvert fald bruge et gammeldags lokum omme bag ved.

clausen skaarup1.   Jacobs værelse fra august 63 til marts 64
2.   Køkken /daglig toilette
3.   Mariannes værelse til august 63
4.   Jacobs værelse fra januar 63 – juli 63
5.   Lokum til lejerne
6.   Brændeskur
7.   Ejerens lejlighed
8.   Trappe til 1. sal
9.   Entre med adgang til 4,7 og 8


Opvarmningen foregik ved en kakkelovn, og der var ikke isoleret, så der var ganske koldt ind imellem, især hvis ilden i kakkelovnen var gået ud. Og det skete jævnligt, hvis der gik for lang tid imellem, jeg var hjemme og fyre. Det hændte jo også, at mine få skillinger gik til noget ”andet” end koks og brænde. Men så måtte man gå i læsesalen på Sem. eller besøge vennerne. Kropsvask foregik i køkkenet, så var det blot om at varsko Marianne Ravnø, der boede ud til køkkenet om, at nu var det på eget ansvar at komme derud. Men ellers sørgede vi for at klare al dens slags på Sem, både stort og småt, for lokummet var ikke vores yndlingsplads. Marianne, Bente og Knud Erik gik i præparandklassen. Og her flyttede jeg så ind med mit ”gode” rygte. 

Marianne havde  hørt så meget om mig, at hun faktisk blev lidt skuffet, da hun så mig stå der i min islændertrøje. Herregud da, kunne han være så farlig? Men da jeg den første dag sagde, at jeg ikke havde pakket ud, og om hun derfor ikke kunne sørge for morgenmaden den næste dag Hun  vidste ikke, hvad hun skulle snakke med mig om, så hun bad  Knud Erik fra 1. sal om at deltage  i morgenmaden. Ved den lejlighed undskyldte hun, at den ene kop var skåret, og derfor ikke var bedre end at smide ud, så det gjorde jeg. Jeg lod den falde på gulvet, så den gik itu. Det gjorde vist indtryk!

Da 3’klasserne flyttede tilbage til seminariet, var der nogle af os, der fik problemer med at få en plads i de bestående pensionater, fordi vi ikke havde været hurtige nok. Men her, hvor jeg boede, var der køkken, så vi gik til Marianne og foreslog hende, at hun og jeg sammen med 3 af mine klassekammerater Kjeld Skotte, Mogens Hüttel, Torben Frydensberg oprettede vort eget pensionat. Hun og jeg  og de 3 andre skulle skiftes til at lave mad om aftenen til en bestemt tid, og at de der ikke havde mad-tur kom og spiste. Det fungerede fint indtil sommerferien, hvor ordningen af gode grunde ophørte. Vi fik da mad hver dag! Køkkenet var ikke så stort, at 3 mand kunne lave mad, men så sad den ene og læste digte, mens de andre blev inspireret til at yde deres bedste. Det gik sådan at mellem Marianne og mig opstod der eller andet,  men vi var bestemt ikke kærester!

I maj måned skulle jeg til Ærø for at agitere for en folkeafstemning om nogle nye jordlove. Det var som DSU ‘er. Vi var med til at sætte plakater op rundt omkring på Lygtepæle. Mange steder hvor vi lige havde sat dem op blev de revet ned næsten med det samme af vrede landmænd af borgerlige observans. Det var de borgerlige partier. Det var alle de røde lejesvende, der havde rottet sig sammen for at genere landbruget, sagde de. Således skulle jeg sammen med en anden DSU ‘er, som hed Lene, til Ærø for at agitere for jordlovene, og Marianne havde bedt mig om at besøge hendes forældre på Stenbjerglykke og få noget mad med tilbage fra familien. Vi tog derover om morgenen, og ved middagstid var vi havnet på Vindeballe Kro, hvor vi indtog dagens ret, og derefter ved godt 13’tiden tog vi så ned til Mariannes forældre, uden at tænke på, at på landet sover man til middag. Landmænd med malkekøer er vant til at stå tidlig op, så således fik jeg altså generet mine kommende svigerforældre den første gang de så mig, ved at banke dem op fra deres middagssøvn. Mariannes far kom ud med bare tær og lukkede op. Vi var selvfølgelig alligevel velkomne. Vi blev budt på kaffe, og på en eller anden ”elegant” måde fik jeg læsset min flødekage af på dugen med al flødeskummet nedad. Sikken en entré. Og jeg kom sammen med en anden pige og vi var også  rundt med et budskab om jordlovene, som jeg ikke tror, de delte - det, var noget af en satsning. Men det skal siges, at de som sagt tog godt imod os, og jeg oplevede Mariannes forældre som nogle dejlige mennesker. Og jeg må her sige, at hvis det ikke var fordi jeg blev forelsket i deres datter på grund af hende selv, så kunne jeg næsten havde taget hende på grund af hendes forældre, som viste sig at være helt enestående. Men vi fik huskede af få den mad med hjem, som vi var bedt om at hente.

Bente var en af Mariannes veninder. Hun var fra Bogense, hvor hendes far var bankdirektør. Hun var rigtig dygtig til at tegne, som også ses på dette billede. De er tegnet engang da pigerne kom på besøg hos mig, og Bente var ganske givet med som anstandsdame. Måske var det derfor, at det blev meget kulturelt!! Som det fremgår af et af billederne læste jeg højt for Marianne og Bente af HC. Andersens eventyr og af Peter Plys.

jac laeser

Det kom til at gå lidt ud over mine venner, at jeg havde fået nye græsgange at passe. Men vi var altså ikke kærester, vi opførte os måske som sådan, men jeg var ikke klar til at binde mig til et af de skibe jeg havde i søen. Det var for tidlig, men det var alligevel dejligt!!
Sommeren nærmede sig, og Marianne skulle op til præp-eksamen. Hun bestod prøven, men kom alligevel ikke ind på seminariet. Der var for mange til at alle kunne blive optaget.
Så nu skulle hun altså flytte hjem til Ærø. Vi havde hinandens telefonnummer, så vi ville kontakte hinanden. Det var så det!!
I sommerferien arbejdede jeg som maler på Garveriet i Faaborg og som brødkusk for Arbejdernes Fællesbageri i Svendborg. Endelig var jeg sammen med 7 klassekammerater på en udlandstur til Tyskland, Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig, Schweiz og Tyskland.

Marianne

marianne_19_aar

 

 

 

 

 

Den 25/8 blev jeg forlovet med en ærøsk pige, præppen, og den 20/9 fik vi ring på. Jeg fejrede min efterårsferie sammen med hende hos hendes forældre og siden jul samme sted. Blev valgt til storformand for elevrådet


 Videre til Marianne jdlogo

Elevråd II

Det var meget interessant at være formand for elevrådet. Jeg havde været med siden 1. klasse og havde meget erfaring med arbejdet. Det var en naturlig konsekvens af mit politiske engagement at søge at få indflydelse på min egen situation. Det kræver at man selv gør en indsats. Den gamle socialdemokratiske leveregel. Gør din pligt, kræv din ret.   Jeg havde således flere gange repræsenteret elevrådet i Seminarielevernes Landsrådsmøde rundt om på de danske seminarier. Her drøftede vi forholdene for seminarieleverne og over årene fik vi større og større indflydelse på vores egen situation uden at det på nogen måde kan sammenlignes med den indflydelse der eksisterer i dag. Men vi har været med til at få det til at gå i den rigtige retning.

De fester som vi afholdt skulle helst overgå de fester, der havde været afholdt tidligere. Og derfor var det nødvendigt, at der kunne serveres spiritus til festerne. Der blev indrettet barer i avisstuen og oppe under loftet i undervisningslokalerne. Det var de steder der var nemmest at gøre hyggelige.  Ikke mange på seminariet troede, at man kunne more sig uden spiritus. Man troede mere på fortsættelsen, at så bliver det også derefter, og det gik derfor temmelig hedt til. De fleste boede i Skårup , så man mødtes til fællesspisning med passende tilbehør. Så var det heller ikke så dyrt siden hen. Jeg har dog aldrig set nogen usømmelig eller utålelig opførsel. Efter en af festerne i min formandsperiode skete det alligevel, at en elev havde fået for meget og ikke nåede at komme på toilettet, men kastede op i gangen, og desværre så uheldigt, at noget af det ramte rektor, som netop kom forbi. Det blev senere til at han havde kastet op på rektors ene sko. Om mandagen blev jeg kaldt ind til rektor som foreholdt mig, at det var gået for vidt til festen om lørdagen, og at vi havde mistet grebet om festen. Der skulle strammes op, og måske ville man forbyde spiritus til festerne. Det var elevrådets opgave at sørge for, at det gik ordentlig til. For som Smidt-Nielsen sagde: ”De ved jo Dauerhøj:  Alkohol indeholder spiritus - spiritus opløser polituren – når polituren går af mennesket dukker aben frem. ” Meget filosofisk! Der skete ingen indskrænkninger, men vi passede også ekstra på næste gang.

Foredrag

Kulturen kom også til udtryk igennem vore foredragsrækker. Vi havde politikere som f.  Aksel Larsen, forfattere som Thorkild Hansen og Claus Rifbjerg, og så havde vi også pastor Harald Søbye, som havde sagt, at Jesus var den første socialist. Han var rigtig hot i 63/64, og han blev mødt med stor modvilje fra lærernes side. Det varede da heller ikke ret længe inden historielærer Krog-Knudsen havde fået nok af at diskutere med Søby og udvandrede. Og inden længe udvandrede flere lærere med rektor og frue i spidsen – fulgt af en stribe elever. Vi sagde siden at det var alle nikkedukkerne som gerne ville tækkes lærerne. Måske gjorde vi dem uret. Måske var det virkelig fordi de var stødt på egne vegne. Det var ikke normalt, at det endte sådan. Som mødeleder var jeg nødsaget til at afbryde mødet, og da vi normalt plejede at afslutte med en sang foreslog jeg, at vi sang: Fred hviler over land og by. Jeg har siden mange gange fået at vide, at det sangvalg havde gjort et humoristisk indtryk på deltagerne som de aldrig havde glemt.  Der var vel egentlig tale om en lille forsmag på det ungdomsoprør som for alvor slog igennem få år efter. En lille inderkreds omkring mig og Keld Skotte mente ikke vi skulle slutte aftenen her og inviterede pastor Søby med hjem til Keld i Vestergade på en kop kaffe. Den aften var Kelds værelse i ”Kanin-burene” fyldt til bristepunktet. Men vi havde en fin aften hos Keld. Aftenen fik et pudsigt efterspil for vi var nødt til at opgive honoraret til skattevæsenet, og det medførte at jeg fik et brev fra pastor Søby, hvor han besværede sig over dette og nævnte, at så burde det havde været meget større og han sluttede af med følgende svada:

soebyes brev

      Videre til lærereksamenjdlogo