Spejder

1. Faaborg Trop og tropshytten

På et tidspunkt fik jeg lov til at blive spejder. Det var ikke helt uden problemer, for der skulle betales kontingent samt anskaffes en uniform. Hvorfor jeg ville være spejder kan jeg ikke huske. Men jeg kan huske at det gav mig en masse gode oplevelser. Oplevelser, der måske siden medførte at jeg fik lyst til at vælge det erhverv som jeg gjorde. Meget hurtigt fik jeg lederansvar som patruljeassistent og siden som patruljefører. Tropsføreren var en af vores lærere som hed Kurt Søder.  Igennem spejderarbejdet fik jeg kontakt med nogle børn, som jeg sikkert ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Man kan betegne dem som bedre folks børn. En af forældrene havde en stor vognmandsforretning og en anden var boghandler i byen osv.
Det har nu aldrig været et problem for mig. Jeg har aldrig lidt af mindreværdskomplekser. Jeg blev jo regnet for de ting jeg stod for.
Det var spændende at være spejder. Det tilfredsstillede det behov som enhver dreng har for at opleve og udforske. Især den grundtanke, at vi ikke fik noget uden at vi skulle yde noget selv. Spejdermøderne foregik i spejderhytten på Sundstien langs med Sundrenden. Tropsmøderne foregik i tropslokalet. rundt om det var der et antal patruljelokaler og et depotrum hvor telte og alt andet grej blev opbevaret. Når vi havde patruljemøde skulle vi selv tilrettelægge programmet for mødet og vi skulle sørge for at der dels var brænde til brændeovnen samt at der var fyret op inden mødet, så vi kunne holde varmen under mødet.
Men det var de specielle begivenheder som huskes nu her i en høj alder. Som f. eks.

Divisionsturnering i Vejstrup Ådal

Hvert år var der en divisionsturnering i Valdemar Sejr divisionen som blev arrangeret for alle troppene i divisionen. Et år skulle vi være i Vejstrup Ådal. Turen til Vejstrup var lavet som et orienteringsløb på cykel  med indlagte opgaver undervejs. Selve lejren var lagt på engen ned til Vejstrup Å i nærheden ved en spejderhytte som lå der dengang. Hele lejren var en stor konkurrence hvor vi hele tiden blev bedømt. Det kunne være på lejrindretningen , orden på pladsen, dagbog for lejren samt madlavningen. Jeg husker specielt at vi en dag skulle have hønsekød. Og vi fik udleveret en levende høne, som vi så skulle have lavet om til en velsmagende ret mad. Det var noget af en udfordring. Først skulle vi have taget livet af den stakkels høne. Det var ikke helt så nemt, for den mirede med øjnene og det var næsten som om den bad for sit liv. Desuden var den ret urolig, så det var svært at få den lagt til rette og få hugget hovedet af den. Ikke alle patruljer havde prøvet det før, og det skete da også at enkelte ikke havde holdt godt fast i hønen efter halshugningen hvorfor hønen løb rundt på lejrpladsen uden hoved. Det er især et natløb som står mejslet i min hukommelse. Den foregik nemlig delvis i Holmdrup mose. Vi skulle på et tidspunkt følge en række flagermuslamper som var stillet op eller var hængt op i træerne. Vi havde fået at vide, at det var vigtigt at vi ikke gik uden for afmærkningen for eller kunne vi risikere at at falde i mosen. På et tidspunkt var vi kommet på afveje fordi vi havde taget fejl af et lys uden for en ejendom som vi troede var en afmærkning. Vi var derfor kravlet over et hegn og gik gennem en mark, hvor der var køer. Pludselig kom der en vred mand ud af mørket og begyndte at skælde ud og råbte hvad vi bildte os ind sådan at skræmme hans kvæg og om vi ville se at komme væk for ellers skulle der let kunne ske os en ulykke.  Det kan nok være, at vi kom væk i en fart. Desværre for hurtigt, for en glemte i skyndingen at det var pigtråd, der var hegnet med og han fik sig en dyn flænge i låret, da han ville forcere hegnet. Det blødte frygteligt, men det viste sig heldigvis ikke at være så slemt som det så ud. En af lederne i lejren hed "Gogge", Georg Hansen og han blev senere gift med en af mine seminariekammerater, Bodil Hesseldahl, men det kunne ingen af os vide på det tidspunkt. Og

Sommerlejre

Kongsøre ved Isefjorden.

Vi havde sendt telte og grej i forvejen med toget. Personlig bagage sovepose skule vi selv transportere på vores cykel. Først til færgen i Nyborg og derefter fra Korsør til Holbæk og derfra ud til stranden ved Kongsøre ved Isefjorden. I skovkanten ud til stranden slog vi lejr. Dvs. skulle vi slå lejr når vi havde hentet teltene og al den anden bagage. I alt havde vi cyklet mere end 150 km. og nu skulle vi hente teltene og det andet ved den nærmeste station som lå et godt stykke fra lejrpladsen. Det var godt nok noget af en prøvelse. Men " mukker vi når det gælder, nej, gi op når modgangen melder sig ,er ikke noget for os". Det var en fantastisk lejr. Vi havde bål tændt hver nat og en af os var på skift vagt natten i gennem i en time ad gangen. Vi skulle selv vække den næste. Især hundevagten lige før solen stod op var sej at klare. Men det var alligevel skønt. Om morgenen foregik toilettet dels på den gravede latrin og dels ude i det klare havvand. Det var friskt. Da vi opdagede, at der var en pigespejderlejr ikke mange hundrede meter fra os gav det selvfølgelig hele lejren et lift. Vi fik da også arrangeret et fælles lejrbål. En aften blev vi purret om natten og fik at vide, at hjemmeværnet havde spurgt om vi ville hjælpe dem under en øvelse, hvor nogle frømænd skulle snige sig i  land lige hvor vi lå i lejr og så melde det til HJV, hvis vi så dem. Det var spændende og vi var vist også lidt nervøse, for vi havde hørt, at det godt kunne gå hedt til under sådanne øvelser.  Jeg tror nu ikke vi så nogle soldater. Det var sikker en nummer som lejrledelsen havde lavet med os. Men pyt!

Et andet år var vi på  

Sommerlejr på Bornholm.

Da var vi med toget til København og overnattede på græsplanen ved Landskontoret inden vi tog med båden til Bornholm. Vel ankommet til Rønne efter en hård overfart skulle vi pakke vores kærre og så gik det ellers fra lejrplads til lejrplads rundt på hele Bornholm. Det var en anden slags sommerlejr, men den var helt fantastisk. Vi så næsten alle seværdighederne med Hammershus  og Den sorte gryde og Gudhjem og vi var også på Christiansø og i Ekkodalen og ved Dueodde. Helt godt gået, når vi nu ikke kunne andet. Det gav også vabler og ømme fødder og der blev fortæret en del is. Det tyndede ud i lommepengene, så det var måske derfor Frans "Ostebørs" kunne overtales til at spise tanglopper for en 5 øre pr. styk. Kunne han få dem ned, kunne vi da godt betale dem. Han tjente vist til en is, og tilsyneladende tog han ikke skade af dem. Men  sikkenoget!

Men der var også

Løb og fester
Et af disse  var arrangeret som et historisk løb og startede med, at vi blev kørt ud af byen i en stor lukket lastbil. Det var helt mørkt så vi kunne ikke se hvor den kørte hen og den kørte også en hel del rundt for at vildlede os. vi blev lukket ud i en skov og fik et kort og et kompas og en kurs og et par kendetegn at gå efter og derefter skulle vi gå fra post til post og løse opgaverne. Det var utroligt spændende og belærende for man havde lavet det som en gennemgang af en tidsperiode i Fåborgs historie.
Engang var der et jubilæum som blev fejret med en fest på Rasmussens hotel. Der var optræden af både drenge- og pigespejdere og vi skulle klædes ud i diverse dragter. Det havde vi meget sjov ud af. Især med at skæve  lidt til piger, når de klædte om.

Sankt Hans aften

Men det er især Sankt Hans aften som står som noget helt særligt i erindringen.
Fra Faaborg gik drenge- og pigespejdere samt FDF i sluttet trop med faner i spidsen op til Tårnet ved Skovlyst i Svanninge Bakker. En tur på ca. 4 km. Ved vejen ned til Svanninge stod FDF fra Svanninge og ventede på os og sluttede  sig til os, så det var efterhånden ganske mange, der deltog i den fælles Sankt Hans aften. Hvert korps havde forberedt nogle sketch og der var båltale og afbrænding af en heks. Mange forældre og bedsteforældre deltog år efter år. Efter bålet var et slut og man måtte selv sørge for at komme hjem. Men det behøvede jo ikke at være lige med det samme. Svanninge Bakker er spændende  at opleve en lys midsommeraften.
En anden oplevelse jeg husker ganske tydelig er et natløb som foregik om vinteren i høj sne og hvor det nåede at blive snestorm inden vi var hjemme i tropshytten igen. Det var lidt uhyggeligt mens det stod på, men alle fandt hjem og bag efter var vi bare nogle seje helte.
Jeg havde megen glæde ved at være spejder og skulle siden sande at den gamle talemåde med engagn spejder, altid spejder skulle komme til at passe særdeles godt på mig.

Videre til bydreng    Videre til Kalekovej