Min far - Jacob Peder Jørgensen.
Ved at forske i min fars efterladte papirer og ved at sammensætte de brudstykker jeg kan huske fra min fars fortællinger da jeg var barn, har jeg lagt følgende mosaik om min far:
Gamle forældre.
I efteråret 1861 blev indsidder og enkemand Jørgen Andersen, født 1819, gift med den ugifte halvgamle pige
Maren Pedersdatter, født 1823. Det var min farfar og farmor.De fik en bolig ud til landevejen i Østerby i Svanninge sogn, lige foran Bækkelundgård. Huset som var et flerfamilieshus var ejet af godset Stensgaard, hvor Jørgen Andersen arbejde som daglejer og som vognmand. Han kom fra fiskerlejet Brunshuse tæt på Agernæs og Helnæs. Der ligger stadig et hus som hedder Daurehøj-huset. Der er mange stavemåder brugt sidenhen, Daurehøj, Davrehøj, Dauerhøj.
Jørgen Andersen møder min farmor efter han er blevet enkemand . Han har en søn der hed Anders og en datter der hed Maren. Min farmor hed også Maren, Maren Pedersdatter og var fra Horne. Hun havde tjent rundt omkring på forskellige gårde i gennem årene indtil hun stødte ind i min farfar. Hvornår de blev gift, ved jeg ikke, men i 1865 kom far til verden og fik efternavnet Jørgensen ligesom sinne halvsøskende . Der var kommet en lov der sagde, at alle børn af samme ægteskab skulle have samme efternavn. Jeg ved ikke meget om min fars barndom og skolegang. Jeg har vel nok været for lille til at sidde stille og høre efter, når han fortalte om sine oplevelser. Jeg har et billede, hvor far er fotograferet sammen med de øvrige elever i skolen, som lå i Østerby på vej mod Faldsled. Far er vel været omkring 12 år gammel. Han er en hel lille gentleman at se på. Det var bestemt en begivenhed at blive fotograferet dengang i 1870-erne!
Jeg tror han har fulgt nogenlunde med. Det vidner resten af hans tilværelse om. Han udnyttede de chancer han fik til at bryde sit sociale mønster og sin placering via sin fødsel. Derved brød han det traditionelle mønster. Skolegangen sluttede med konfirmation. Far blev konfirmeret i Svanninge Kirke. Millinge og Østerby hørte til Svanninge sogn. Siden når vi så billeder af Svanninge kirkes tårn yndede far at fortælle, at han havde siddet helt oppe på kuglen i toppen ved vejrhanen. Engang da spiret på tårnet skule repareres var der rejst stativ uden om det, og ved den lejlighed klatrede han op. Jeg fik aldrig at vide om det kostede nogle røde kinder eller en øm buksebag, men måske var han så snu at der ikke var nogen der greb ham i det. Måske var det et væddemål mod nogle af de andre drenge. Det kan imidlertid meget godt have været i den periode, hvor han gik til konfirmationsforberedelse hos præsten. Dengang fik man karakterer efter konfirmationsforberedelsen. I kundskab fik far mg? og i opførsel mg.
Og så kom han ud at tjene:
Ud at tjene.
Skudsmålsbog
Jeg stadig har min fars skudsmålsbog fra dengang han kom ud at tjene. En skudsmålsbog købte man i en boghandel og denne kostede 25 øre. Der er et forord i bogen, der beskriver loven om Skudsmålsbøger. Heraf fremgår det, at den skal forsynes med sognepræstens segl, der sættes på en “lidse” (en snor)der trækkes igennem bogen. Man skulle jo ikke kunne snyde. Begreberne er helt klare: Der tales om Husbond. Madmoder og Tyende. Og så står det omtalt hvorledes man skal skrive i bogen og hvorledes den skal opbevares og ikke mindst, hvorledes det vil gå den, der river blade ud eller som forfalsker indholdet
Sådan kom far ud at tjene:
Landbrug
1. 1879-10-05 konfirmeret i Svanninge Kirke
2. 1879-11-01 landbrug hos Lars Madsen i Millinge
3. 1881-11-01 skrædderlære i hos A. Jørgensen i Håstrup
4. 1882-11-01 landbrug hos N. Fr. Bondes Enke i Faldsled, so skriver, at han har udvist troskab og flid
5. 1884-11-01 landbrug hos Jakob Rasmussen i Millinge.
6. 1885-05-01 landbrug hos Hans Chr. Sørensen i Millinge.
Når han skulle hjem og besøge sine forældre var det på gåben. Der var jo endnu ikke noget der hed en cykel. Selv om han senere til en journalist sagde, at han aldrig havde fulgt en pige hjem, så sagde mor mange år senere, at det passede ikke. Det havde han sikkert glemt. Efter hvad hun havde fået at vide igennem årene, så havde far ikke stået tilbage for noget, og han var vist ikke gået glip af noget i sine unge år. Men som en anden Tordenskjold ville han hellere ud at sejle efter at have været i skrædderlære og arbejdet ved landbrug. Han var ikke en knægt længere, så han kunne vel endelig få sin udlængsel styret uden at skulle spørge sin mor.
Sømand
Han tager ind til Faaborg og (afskrift efter søfartsbog)
7. påmønstret jagten ”To Venner” i Faaborg. 1886-04-01
Skibsfører H. Jørgensen. Kok.
Rejsens mål: Kiel
Anløbet følgende havne: Slesvigske og indenrigske havne.
afmønstret i Faaborg 1886-09-01
8. påmønstret skonnert “Heimdal” i Odense. 1886-09-14
Skibsfører A.R. Andersen. Kok.
Rejsens mål: Sverrig.
Anløbet følgende havne: Rønne, Bruxelles, Anvers, Odense.
afmønstret i Odense 1886-11-20 9. påmønstret skonnert ”Elise” i Faaborg. 1887-03-21
Skibsfører H. Hansen. Ungmand è Letmatros
Rejsens mål: England.
Anløbet følgende havne: Lysart, Kjerteminde, Karlshamn,
Bremerhavn, Wemgos, Neustadt, Sønderborg, Rotterdam,
St. Davids, Kjøge, Umeå, Rotterdam, Grangemouth, Kolding,
Nakskov, Dunkirk, Neviashe, Skjelskør. 10.afmønstret i Skjelskør. 1888-01-14
11. påmønstret skonnert “Athene” i Skjelskør. 1888-01-19
Skibsfører J.P. Hansen. Letmatros.
Rejsens mål: England.
Anløbet følgende havne: Poole, Dysart, Oreby, Vindou, Setriedam, Dysart, Svendborg, Uleaborg,
Harlingen, Burntisland, Rudkjøbing. 12. afmønstret i Svendborg. 1899-11-12 13. påmønstret skonnert “Elise” i Faaborg. 1889-03-27
Skibsfører H. Hansen. Letmatros.
Rejsens mål: England.
Anløbet følgende havne: Dysart, Bogense, Faaborg 14. afmønstret i Faaborg 1889-05-02 15. påmønstret skonnert “Elise” i Faaborg 1889-05-21
Skibsfører H. Hansen. Matros
Rejsens mål: Sverrig.
Anløbet følgende havne: Wasa, Forehamn, Torvey, Åbo,
London, Dysart, Faaborg. 16. afmønstret i Faaborg. 1889-10-26 17. påmønstret 3-skonnert “ Hansigne” i Marstal. 1890-02-03
Skibsfører J.A. Pofler
Rejsens mål: Norge.
Anløbet følgende havne: Brøbak, Belfast, Portmadve,
Middelfart, Gefle, Irigmer, Yovy, Riga, St. Sebastian, Rouen.
18. afmønstret i Middelfart 1890-12-19
Marinen
19. aftjent værnepligt i Søværnet i Torpedobåden “Springeren”
 som helbefaren fra 1891-04-22 til 1991-09-11. Han var da 26 år gammelbliver antaget til Overmatros i Matroskorpset den 1. Maj 1892. Det mest almindelige var, at et ungt menneske kom til Søværnet som lærling eller som konstabel, for så at gå på skole og få en grundig uddannelse med tilhørende tjeneste til søs på søværnets skibe. Uddannelsen tog 6 år. I 1875 blev der lavet en skrivelse, der gjorde det muligt, at “Søværnepligtige, der har gjort mindst et Togt til Orlogs, kunne optages i Skolen, naar de var i besiddelse af omtrent samme skolekundskaber, som fordres ved Optagelsesprøven". Reglen var “at elever, der efter bestået Afgangsprøve udnævnes til Underofficer , ikke kunne forlange at hjemsendes før end de har tjent 4 år som sådanne.
Kong Georgs Sølvbryllup
I Berlingske Tidende stod efteråret /vinter 1892 - 1893 følgende stykker at læse. De er klippet ud og omhyggelig gemt af min far indtil jeg overtog alle hans papirer efter hans død. Hvem har klippet dem ud? Velsagtens hans senere kone Kathrine, som han måske allerede har kendt og været kæreste med på dette tidspunkt.
Kong Georgs Sølvbryllup. I Anledning af dette, der finder sted i sidste Halvdel af Oktober Måned, vil Krydserkorvetten “St. Thomas”, som skal på Vintertogt til Middelhavet, allerede afsejle herfra den 20. September i Stedet for midt i Oktober, da Skibets Officerer skal repræsentere vor Marine ved Sølvbryllupsfesten
Krydserkorvetten “St.. Thomas”.Kommandoen i Krydserkorvetten “St. Thomas, der skal paa vintertogt, heistes igaar Morges Kl. 8 og Krydseren lagde derefter ud af Flaadens leie for i Sundet at foretage en prøvefart og rette Kompasser. I dag inspiceres den af Flaadeinspecteuren.
Krydserkorvetten “St. Thomas”, der antagelig imorgen vil afgaae herfra på sit Togt til Middelhavet, er i formiddags (ikke som imorges meddeelt igaar) bleven inspiceret af Flaadeinspecteuren, Hs. Ec. Viceadmiral Meldal, der gik ombord Kl. 9 og fraborde en Time senere, begge Gange hilset med Salut.
Marinens Skibe. Ifølge modtaget Telegram er Krydserkorvetten “St. Thomas, Kapitain S. Bojesen, den 26de September, Morgen, ankommen til Dartmouth. Alt vel ombord.
Marinens Skibe. I følge Telegram fra Chefen, Capitain S. Bojesen, er Krydsercorvetten “ St. Thomas” den 1ste October, Aften, ankommen til Cadiz. Alt vel ombord.
 |
Sølvbrylluppet i Athen
Kjøbenhavn.den 28. Oktober 1892.
Sølvbrylluppet i Athen. Drs. Maj.. Kong Georg og Dronning Olga af Grækenland feirede igaar i Stilhed deres Sølvbryllup paa det kongelige Slot Dekelia ved Athen, hvor Drs kgl.. Høiheder Kronprinsen og Prins Christian over bragte den danske Kongefamilies Lykønskning, medens Krydserkorvetten “ St. Thomas” Kaptain S. Bojesen paraderede i kredsen af adskillige andre Orlogsmænd på Rheden ved Piræus.
I Kjøbenhavn mindedes Dagen ved Flagning fra offentlige og private Bygninger. Paa Bernstoff afholdtes der Taffel hos Drs. Maj. Kongen og Dronningen; i Taflet deltog foruden de herværende Medlemmer af kongefamilien samt Damer og Herrer af Hofstaterne Drs. Ec. Konseilspræsidenten og Marineministeren samt græsk Generalkonsul Holmblad.
En særlig Lykønskningsadresse, indlagt i Bind af hvidt Chargrin med Prospekter fra Kjøbenhavn og Dronning Olgas Fødeslot overraktes igaar det høie Sølvbrudepar fra det kgl. Skydeselskab og danske Broderskab.
Athen, den 27de Oktober. ( R.B.) Den østrigs-ungarske Gesandt. Friherre Kosjek, har overrakt Kong Georg en Lykønskningsskrivelse fra Keiser Franz Joseph og Ærkebiskop Zaphinos har overrakt en lykønskningsskrivelse fra Paven. ”Ephemeris” offentligjør Ordlyden af Præsident Carnots Skrivelse, der efter at have udtalt de bedste Ønsker for den græske Kongefamilie slutter med følgende Ord: “Da vi ikke formå at stille folket fra Kongen, gjentage vi en hjertelig Forsikring om det Venskab, der traditionelt forbinder Frankrig og Grækenland.
Marinens Skibe. Krydsercorvetten “St. Thomas” er, ifølge Telegram fra Chefen, Capt. S. Bojesen, den 23. November ankommen til Neapel. Alt vel ombord.
Marinens Skibe. Krydsercorvetten “ ST: Thomas” er, ifølge Telegram fra Chefen,
Capt. S. Bojesen den 2den December ankommen til La Golette ( Tunis ). Alt vel ombord.
Marinens Skibe. Krydsercorvetten “St. Thomas” er ifølge Telegr. Fra Chefen,
Capitain S. Bojesen, den 11te December ankommen til Algier; Alt vel ombord.
Marinens Skibe. Krydserskonnerten “St. Thomas” er ifølge Telegram fra Chefen
Capt. S. Bojesen, den 21de December ankommen til Gibraltar
og atter afgået derfra den 22de til Southampton. Alt vel ombord. (6te Januar 1893)
Marinens Skibe. Krydserkorvetten “ ST: Thomas”, der vender tilbage fra Grækenland
og er passeret Hanstholmene Kl. 3 igaar Eftermiddags, ventes i Eftermiddag her paa Rheden, hvor den skal modtage ordre.
Is som sædvanlig, især Kysten. Havnen let tilgjængelig. Aaben Seilads saa langt man seer Syd og Nord; lidt Drivis i Kattegat. Der er indrettet Issignaler paa søndre Moles Qvarantainehuus.
Søværnet. …. Efter Commandoens strygning i Krydsercorvetten St. Thoms overtager premierlieutenant J. F. Saxild Posten som Chemiker ved søminecorpsets Depot, og Premierlieutenant E. B. Greve Danneskjold-Samsøe tiltræder Tjeneste som Adjudant hos Vice-Admiralen. De øvrige Officerer tiltræde Tjeneste ved Søofficerscorpset, Overskibslægen ved Lægecorpset, Maskinmesteren og Undermaskinmesteren ved Orlogsværftet, Skibsintendanten ved Intendanturcorpset. Underofficerseleverne afgives til Underofficeerskolen, det faste og værnepligtige Mandskab til Orlogsværftet, hvorefter det værnepligtige Mandskab med undtagelse af de til Reserveofficerer Udtagne hjemsendes.
Jeg kan ikke mindes, at far direkte fortalte om sine oplevelser på denne tur. Men det er klart at det på togtet i Middelhavet, at han fik sin største sammenhængende tur som matros. Men ” et Middelhavstogt var intet mindre end en oplevelse med anløb af mange skønne byer : Cadiz, Venedig, Neapel, Malta, Algier, Tunis, Alexandria, Piræus “ De fleste steder i ovennævnte står “St. Thomas” omtalt som en krydserkorvet, men et enkelt sted står krydserskonnert. I 1881 var Skonnerten “St. Thomas” på prøvetogt efter ombygning. På det tidspunkt var søværnet i en omstillingstid, hvor gik fra sejlskibe til maskindrevne skibe uden svære rejsninger. “St. Thomas var sejlførende med tre master og råsejl, men var også forsynet med en maskine med en skrue til fremdrift af skibet.
Overmatros.
En overmatros arbejdede i riggen. Forfatteren til Peder Mostbøgerne, Walter Christmas var selv lærling i søværnet og således på togt med fregatten “ Jylland ” i 1875, og han beskriver overmatrosens job således : “I Mærsene levede en Klasse Mennesker, der nu maa føle sig hjemløse - Matroskorpsets yngste Medlemmer. De maa jo nu fornemme det som Aberne i en Abeskov, naar Træerne pludselig hugges om. Storemærs havde et Fladerum som et jævnt stort Dagligstuegulv. Der levede Overmatroserne, der følte de sig i deres rette Element. Brillante fyre, samtidig stærke og “nikne” - det betyder sådan noget som “fjong”. De lavede selv Tøjet deroppe, syede deres Sko, let underskårne, høje Hæle under Sejldugsskoene var på Mode. At se en sådan overmatros bevæge sig op og ned ad Vantet - det var en fryd for øjet. Svajrygget med Bagdelen godt udefter i den stramme, hvide buksebag. Huen ned i Nakken og et Udtryk i Ansigtet af den mest knusende Overlegenhed og Foragt for Dækskravlet. De Overmatroser blev mit forbillede som Indbegrebet af mandig Fuldkommenhed. Alle andre Væsener dernede på Dækket var i Grunden kun andenklasses Mennesker. "
Anbefalinger
Vi er nu i begyndelsen af 1893 og far har tilsyneladende fået lyst til at blive i søværnet. Han skriver til sin mor og beder hende om at skaffe ham anbefalinger fra to af sine gamle skippere, som han har sejlet med.
Den 6. December får han:
Der var et brev vedlagt, hvori der stod:
“ For nogle Dage siden var Deres Moder hos mig og bad om jeg ville give Dem en Anbefaling for den tid De har seilet med “Elise”. Da De bestandig hele tiden De seilede med Elise var mig en meget pligtopfyldende mand er det mig Kjært at kunde sende Dem min bedste Anbefaling. Da jeg ikke ved om De ønsker Datoen og Aarstal paa anbefalingen fra den Dag De blev afmønstret i Faaborg eller fra i dag har jeg udeladt at skrive Dato og Aarstal, men det kan De selv indføre.
Og den 14. December får han:
“ J.P. Jørgensen har sejlet med Skonnerten “Athene som Letmatros fra Januar 1888 til November s. Aar,
og i den Tid opført sig som en flink Mand, og kan jeg derfor dristig anbefale ham til enhver,
som har Brug for en solid og god Mand.
Thurø, den 14. December 1893
J.P. Hansen
Fører af Athene.
Giftermål
Mon ikke han har mødt Kathrine og derfor gerne vil blive i hovedstaden. Med arbejde i søværnet kan han få tildelt en bolig, og derfor kan han gifte sig. Måske er der også en påtrængende grund til at de skal gifte sig. Men far skal have en tilladelse fra Marinen. Det får han den 28. Februar 1895
“Det meddeles Dem herved at Ministeriet har meddelt Dem Giftermaalstilladelse uden at de i den Anledning
vil være at hjemsende. En Ægteskabstilladelse vedlægges.
Undertegnet af Chefen for Matroskorpset.”
Familien bosatte sig i 1896 i Bryggerlængen no. 4, Stuen i Nyboder. Og samme år udnævnes han efter ansøgning til Værftsunderofficer i Ekvipageafdelingen af chefen for Orlogsværtet.
Måske har han haft en ansøgning inde, som ikke er blevet til noget, for Værftslieutenanten ved Flåden anbefaler
ham
" som en solid, ædruelig og særdeles pligtopfyldende mand.
I løbet af de næste år får han og Katrine 4 piger: Rigmor, Xenia, Kaja og Gerda. Rigmor kalder sig senere som voksen Mona, som vist var er kælenavn,som hun syntes bedre om.
I 1903 bor familien i Suensonsgade 37 i Nyboder, og her får han en melding om, at
" Ministeriet har bestemt, at der vil blive tilstået Dem kvartergodtgørelse ved Deres udflytning af Nyboder at regne fra April Flyttedag d. A. “
Hvor de flytter hen ved jeg ikke.
Han får nu mulighed for at få en egentlig navigationsuddannelse og tager en fin eksamen. Den 7. marts 1904 har han bestået Sætteskipperprøven med karakteren 17, hvor højeste karakter var 21 og der krævedes 9 for at bestå.
Også den nye lejlighed uden for Nyboder bliver for lille, og 1. oktober 1905 flytter familien til Marstalgade på Østerbro, nr. 22 , 4. sal.til venstre. I fars gemmer har jeg fundet lejekontrakten. Lejligheden består af 3 værelser, Pigeværelse, Køkken m.m. Pulterkammer, Brænderum samt adgang til Vaskerum, Tørreloft og Badeværelse efter tur med de øvrige beboere. Prisen er 375 kr pr år.
Far bliver den 24. august 1908 benådet med et hæderstegn. Selveste Marineminister J. C. Christensen sender ham
et " Patent " hvori der står, at
og året efter udnævnes han til Værftsformand i Ekvipageafdelingen (1909-10-30)
Efterhånden som pigerne voksede til blev kravet til større indtægter større og større, og hvis han ville blive i Marinen, var den eneste mulighed at avancere. Far prøvede også engang i mellem
København d, 9. marts 1910.
Til Chefen for Københavns Søbefæstning.
Undertegnede Værftsformand i Ekvipageafdelingen Jacob Peter Jørgensen tillader sig at ansøge om
at komme i Betragtning ved eventuel Ansættelse af en Plads som Baadfører under et af Søbefæstningens Forter. Jeg tillader mig at oplyse at jeg er 44 Åar gammel, er gift, har 4 ukonfirmerede Børn, og har tjent marinen i 19 Åar af hvilken Tid, jeg i 11 Aar har forrettet tjeneste som Fører af Orlogsværftets Bugserbaad "Fremad", hvilken Tjeneste jeg formener har givet mig særlige Kvaliifikationer til at udføre Tjeneste som Baadfører under Søbefæstningen paa forsvarlig og samvittighedsfuld Maade.
Jeg vil ved eventuel Ansættelse kunde erholde min Afsked fra Marinen.
Jac. P. Jørgensen
Værftsformand
Marstalsgade 22 IV
København Ø
Han fik nu ikke stillingen det år, men det lykkedes to år senere, men da havde han også udført et stort lobbyarbejde med at henvende sig til betydningsfulde personer, der kunne lægge et godt ord ind for ham. Som f. eks. Chefen fra Ingeniørskolen der
den 17. februar 1912" anser ham for at være meget praktisk duelig som Sømand og en god Manøvrist. Han er militærisk og ædruelig." "bekendt som en i enhver henseende paalidelig dygtig ædruelig Mand med et net beskedent Væsen. Han har mig bekendt, altid været skattet af sine Foresatte og jeg giver ham med glæde min bedste Anbefaling
og Adjudanten hos H.K.H. Prins Valdemar skriver den 1. marts 1912:
" Hermed undlader jeg ikke at meddele Dem, at Hans Kongelig Højhed Prins Valdemar har efterkommet Deres Ønske og anbefalet Dem til Oberst Meyer."
Kystartilleriet
Denne gang lykkes det og han får meddelt "Afskedspas" fra Marinen den 31. marts 1912 med følgende Vidnesbyrd:
"At han har udført sin Tjeneste som Fører af Dampbaaden Fremad særdeles tilfredsstillende. "
Den 3. april 1912 får han fra Krigsministeriet udnævnelse til Bådfører ved Kystartilleregimentet fra den ¼ 1912.
" Som saadan skal han være Kongen tro og lydig tjene fædrelandet i Krig og Fred, holde Rigets Grundlov
og til enhver Tid opfylde sine militære og borgerlige Pligter."
Underskrevet Klaus Berntzen, Krigsminister.
Nu var far i Kystbefæstningen under Københavns Befæstning hvor han sejlede forsyninger ud til forterne Middelgrundsfortet, Trekroner, Prøvestenen, Saltholms Flakfort. Københavns Befæstning blev aldrig afprøvet , heldigvis, men 1. verdenskrig kom til at præge dagligdagen i kystbefæstningen, således kan det aflæses i en Instruks for fremgangsmåden, når drivende Miner observeres. Far havde også ansvar for uddannelse af værnepligtige og han var vist en streng chef, men dog ikke værre end at han i anledning af et jubilæum den 22. april 1916 får et telegram fra 6830 Anders Larsen, Trykkerdammen i Helsingør, der sender ham sin hjerteligste lykønskning. Og ved samme lejligheder der et telegram sendt fra Slagelse med " Mange venlige hilsener til Rigmors Fader underskrevet Peter Frederik og Lillebror". Jubilæet der er tale om, kan kun være 25 i statens tjeneste, ikke i marinen, for der var han jo ikke længere.
KØBENHAVNS KYSTBEFÆSTNING
Det var ikke surt det hele, således var der tradition for at man afholdt en Julefest hvert år, hvor man bl.a. havde revy. I 1916 havde man På Saltholms Flakfort en sang der hed For Danmark!
Melodi: Mens Nordhavet bruser.
Mens Bølgerne skvulper mod nybygt Fort,
der rejstes ekspres under Krigen,
og Fremtiden tegner snart lys snart sort,
her kendes ej Vaklen ej Vigen,
:,: Vort Kystartilleri er sikker Vagt
og har med Marinen sluttet Pagt. :,:
Mens Festens Lys glimter ud fra Strand
og melder om Gløden derhjemme,
så bænker vi os alle, Mand ved Mand, -
en Snor og en Knap kan vi glemme; -
:,: Men ikke at Folket stoler på,
at vi Vagten Julenat vil gå. :,: På Saltholmflakket er ikke rart,
men det må en Konstabel glemme
for enten det nu bliver langt eller snart,
vi mødes med dem derhjemme.
:,: Så er det vor Pligt som rask Soldat,
for Fædres Land at stå parat. :,: |
Fra Hedenold og til sidst vi var med
har aldrig man kaldt os for fejge.
Den fædrene Arv den vil vi stå ved
fra Hæren til Flådens Leje.
:,: Kam'rater det er vi på samme Stand,
når vi skal slå for fædreland. :,: Vi håber det bedste for fælles Tarv,
i Aften så drikkes der Skåler,
her er ikke Brug for Ben eller Marv,
til "Bollen" vi pejler og måler.
:,: dog heler vort Mål og Tragten er
for Danmarks Ære på Vagten her. :,: |
Kystartilleristenes Flagsang er også et bevis på den stolthed, som omfattede dette specielle korps.
Se flaget på Stangen! Det vajer mod Sky,
det vajer fra Forternes Kroner;
Det viseer hver Uven, at vi ej vil fly,
men trøstig forsvare vort Land og vor By,
ved Hjælp af de danske Kanoner.
Og skulde det ske, det vi ikke tør tro,
man vil krænke vort Bo
og vor Frihed man vil os beskære:
da møder vi alle, hver eneste Mand;
vi vil værne vort Land
:,: Vort Flag vil vi holde i Ære. :,: |
Mod Korset, i Dugen af Farve så hed,
mod Korsflaget ofte vi skued,
når sagtelig opad på Stangen det gled,
når atter ved Aften det haledes ned.
mens solen i Nedgangen lued.
Det Flag, vore Fædre, har ildnet til Daad,
og vi følger dets Råd:
Det skal Enigheds Styrke os lære.
Ja, vi Forternes Mænd, under Mindernes Glans
vil vi binde en Krans
:;: til Flaget, vi holder i Ære. :;: |
Det er ikke den dybsindige poesi vi er ude for her, men vel nok temmelig typisk for tiden
Og så er der denne som er udateret , men håndskrevet og ret original. Det er vel også derfor at den har overlevet blandt fars papirer. Måske er den endda lavet til min far, da han fik sin afsked.
Mel: Ærindre Di
1. Daj som der drager baart Farvæl nu byder
Vi alle her fra Flagggrunnens Ø.
Naar Du saam Aafiser den Aardre lyder
Vi sønted næsten Dels at vi maa dø.
Dit vide Haar vi alsri mer skal skue
Ej høre mer Din Tunges rabbe Hvid----
Du tager Lanslaav nu in til Din Frue
saam varer - ak! paa ubestemte Tid 2. Ver Gang jaj tenker paa Du aas forlader
mæ Staaggen milletærisgel skøn at gaa
Nu skal vi saune Daj paa Tænisbanen
ved Kaartenspild, ved Fraakaastborets Snabs
Naar Du mæ Glassed fultd helt aap til Rannen
mit Øje milt af Taare dukkes maa
Vi aldri mer skal se Daj til Parader
den svæljed ned mæ det bekente Habs. |
3. Du saam Munteringsjef var alle Vajne
fra Lynds ned til Mads Nedøens Faarat
Du ænset ej om Været monne rejne
ej Taarden Lynild, Sne aa annent Taarat
Paa Jærnbannens blangd henstragde Skinne
i Bil aa Vaagn Du foer fra Ø til Ø
samm standsed bradt men Vaj Du vidste finne
på snælde Skudde over salden Sø. 4. Daag - Diktet lagger hæn imod sin Ænne -
Min Musse ei maj skjenker mere Aan.
Dærfaar til Slidt en Hyllest vi Daj sænne
som var os knytted med saa mange Baan.
Et Hurrah lyder nu fra alle Munne
sæl om vaart Jærde næsten breste skal.
Gid at Du længe længe leve maanne.
Saa længe at Du bliver General. |
Han har udført sin tjans som Bådfører godt og solidt og derfor bliver han den 4. oktober 1921 udnævnt til Dannebrogsmand og får et højtideligt dokument fra Ordenskancelliet underskrevet af Harald, Prins af Danmark.
Lejligheden
Far lever nu et liv som medlem af MiddelstandenI Jane Aamunds bøger om hendes egen familie får man et ganske godt indblik i levevilkårene i 1. halvdel af århundredet. Far var selv kommet fra fattige forhold på landet ved Faaborg. Nu er han et højt respekteret medlem af Middelstanden i København. Tingene skulle tage sig ud, men det har givet været svært for ham med udgifterne til døtrene. Han kunne ikke handle kontant, men med fast månedlig indkomst kunne han handle på købekontrakt, hvor han den 1. maj 1921 således køber 1 egetræs spisebord, 8 do stole med Imt. læder samt 1 divan, i alt til en værdi af 739 kr. Han skal betale 100 kr. ved køb samt 25 kr. hver måned med start 1/5 1921 og den 1/8 24 er købekontrakten kvitteret som betalt.
Nu da døtrene er blevet voksne trænger lejligheden til en kærlig overhaling og af en eller anden grund har han gemt en regning fra en Malermester hvor han har fået
Dagligstuen: Loftet vasket og strøget med mosfarve og væggene tapetseret.Spisestuen: Loftet malet med mosfarve og væggene tapetseret
Lille værelse til gården: Loft vasket og strøget med mosfarve
Korridor: Ovnsrør malet 1 gang
Køkken: Loft og vægge foroven vasket og strøget med Mosfarve. Resten af vægge og Træværk malet 1 gang. Pris i alt 88,40 kr.
1925-08-18 gøres lejligheden færdig. Denne gang er det
Korridoren: 7 døre og fodpaneler malet
Lille værelse: Tapetseret og dør og paner malet
Dagligstue og Spisestue: Vinduesplader malet.
Denne gang løber det i alt op i 53 kr. til top
Privatpersonen
Om det er i tjenesten eller om det er derhjemme, så er der i papirerne mange ting, der viser hen til et menneske, som måske nok udadtil var nødsaget til at leve op til en vis standard som far til 4 døtre og som bådfører i Kystartilleriet. Inden for den pæne facade har der været et menneske på godt og ondt som alle andre. Et lidenskabeligt menneske som har været interesseret i at gemme søde og uartige historier ikke mindst målt med den tids målestok.
En blyantsskitse der viser en vandoverflade med to karakteristiske buer der netop anes i vandet. Herunder står:
Her ser Du Susanne i Badet,
idet hun vender Bladet.
Det er jo ej saa pænt,
men ærligt er det ment,
og naar du tænker blot
enden er god alting godt
saa værer Du fornøjet
selv om hun mangler Tøjet.
Men der er også et gammelt Husråd imod Ischias & Gigt anvendt af Læger paa et norsk Sanatorium. Virkede i - 4-23 Dage: 50 Gram Hyldebærsaft ca. 2 Spiseskefulde tilsat 10 Gram god Portvin ca. 1 Barneskefuld daglig. Det lyder da meget godt.
Den frivole bog
I et lille hæfte eller en slags regnskabsbog, der ikke er blevet brugt til sit formål står denne håndskrevne poetiske tekst: " Fætter og Couisine” 
I samme bog står også denne lille novelle som er formet som et brev: “Charleslyst”
Bogen kan selvfølgelig også tilhøre en af pigerne. Det er jo ikke sikkert, at far eller Kathrine har kendskab til den. Og dog! Jeg har først set den efter jeg er blevet voksen. Selv om den efter vore dages normer er ret sød og uskyldig, så var teksten nok efter datidens målestol meget vovet.
Med en anden skrift står der i den samme notesbog, der også har været brugt som skriveprøve for en del pige og drengenavne, måske i forbindelse med navngivning af et af børnene, hvem ved!. om En hændelse i Klondyke
Med samme håndskrift står følgende tekst på rim: Rosenhaand
Bag i bogen/hæftet lå der et stykke papir som helt sikker er skrevet af min far. Det er en vise som beskriver kampene i Sønderjylland. Den er lidt mangelfuld og der er heller ingen besked om en melodi.
Landsoldater
Nu skal I ha'e en Sang i gode Venner
og jeres Smag den meget godt jeg kender
en med Humør i
Den slags gør i
mest dog af, I Landsoldater
og hele Visen det er kun et Brev,
som jeg til min egen Anemor skrev,
Det er en rigtig Tøs, ja en prægtig
Kæreste, som der Krabat er. Først lille Ane kan jeg la' Dig vide,
rask er jeg, det være sagt i Tide.
Ondt har jeg døjet,
ja grtumme møjet,
da vi skulde retirere.
Ja, da vi drog fr Dannevirke vold
det ku' nok hænd's sig at den Tur var kold.
som to Istapper vare mine Lapper
Ja, jeg siger inte mere. Det ku' være, hvad det var med Frosten,
men eer jeg sulten, vil jeg sku ha Kosten
Men der var itte
alt, hvad vi ledte
nogen Steder Fødevarer
Dengang jeg ønske, Ane at jeg sad
hjemme hos dig ved vores Sulefad,
naar du beværter med gule Ærter,
jøsses dog, hvor de er rare! Flæsket som skulde kvæge Appetitten,
lod vi dem ha' ja, hele Molevitten.
Syv hele Skibe
lod vi dem gribe,
det kom ikke an paa Prisen.
Der stod din Jens, saa sulten som et Bæst.
Ja, den Historie har Du sagtens læst,
for Kommandanten han fik mindsandten
fælt paa ho'det i Avisen. Først drog vi op til Dybbøl, der vi laved
Skandser ja, det ku hænds sig at vi graved'
Ja, Du kan være
Stødt paa min kære
at vi havde vores Plage
Saa fik jeg Plads i Skandse No 2
hos Løjtnant Anker, Ane Du kan tro,
det var en Børste, ei for det første
træffer vi saa let hans Mage.
|
Den Paaskedag jeg aldrig skal forglemme.
Kuglerne slog, ha, hille dog den slemme.
"Rap, jeres Skanker."
sa' Løjtnant Anker.
han var ligesaa fornøjet,
Tysken vi have Paaskeæg.
han ville ta' os, sikke noget Præk.
Og fik han saare mange, men haarde,
deri har han ikke løjet. Tysken kom ind. En Prøjser skreg til mig.
"Vil du, at jeg skal pardonere Dig?"
Jeg niks forstod det, sendte ham Skudet
bag i hanses visse Dele.
Frem nu vi brased. Jeg blev overmandet.
Ja, Ane, det ku' inte være andet.
Det gik nu traurig
aldrig har jeg i
saadan en Betrængsel været En snup min Bosse, jeg blev arresteret.
" Marsch nun ihr Leute," der blev kommanderet.
Det var en anden Snak, nu var Fanen
med en sort Ørn dekoreret.
Ja, hvor vi traved; hvor vi dog marchered,
til vi i Wittenberg blev indkvarteret.
Men denneherre
Fæstning var værre
end som den i Østerrige. Klister vi fik til Davre, den var ren,
og middagsmaden, fu, ja sikken en.
Nej, maa jeg be
om den Frikasse,
somdu trakterer med, min Pige.
Jeg var saa led og ked af hele Stadsen.
Skubkar jeg trilled, slæbte som et Asen.
Mager ja farlig Blev jeg skinbarlig. |
Omstrukturering
Fars første kone Kathrine dør i begyndelsen af 1930-erne og næsten samtidig er det nødvendig med en omstrukturering i Kystartilleriet, så han sættes på ventepenge og bliver afskediget ved udgangen af 1932. Kort herefter er far til familiefest på Fyn, hvor han tilsyneladende besnærer sin kusines yngste datter, min mor.
De bliver gift 11. juli 1933 . Dermed begynder en ny del af fars liv, med en ny kone og 2 børn og det bliver også begyndelsen på en del vanskeligheder med de ældste børn, der nu bor i omkring København og vel ikke helt forstår deres far, der nu flytter til Fyn og ind i en lejlighed på 1. sal hos sine svigerforældre, min morfar og mormor. Mor kan selv få lov til at fortælle sin historie, som hun fortalte mig den til min båndoptager i hendes stue i Stiftelsen i Faaborg den 10. januar 1989
Ved J.P. Jørgensens 85 aars Fødselsdag.
|
Alle Fars 6 børn er samlet på hans 85 års fødselsdag den 14. august 1950. Til venstre for far står Jacob jun. som er 9 år . Med uret rundt står mor Olga, som med sine 38 år er yngre end mine halvsøstre fra fars første ægteskab. Så følger Kaja som er næstældst. Derefter Rigmor, den ældste, så min helsøster Ulla som er 16 år. Bagerst med hvid krave står Xenia 3. ældste, og siddende den yngste Gerda, som vel er 15 år ældre end mor.
|
|
d. 14. August 1950
Mel: Jeg elsker de grønne lunde.
Paa Kalekovej er der Gilde,
i nummer to og treds,
for Jacob Peder fylder,
i dag de “fem og firs”
Og vi som med dig fester,
vil hædre dig i sang,
om dit Liv der kunde skrives,
en historie nok så lang.
Som Ung kom du i Lære,
i det dejlige Skræderfag,
der ikke du fandt velvære
du rømte en skønne dag.
Til fjerne Lade du rejste,
og over Havene for.
Du lærte tovværk at splejse,
og dreje Skibets Ror.
I flere Aar du tjente,
ved Kystens Artilleri.
Til Fortet du mange sejled,
de kunde dig alle li’.
Til Lykke Jacob Peder
du er en hædersmand.”
Det også Kongen vidste,
derfor blev du Dannebrogsmand
Paa Livets sejllads du mødte,
saa mange farlige Skær,
du ogsaa maatte tage afsked
med nogle du havde kær.
Af Glæder du fik saa mange,
af piger du har kun fem,
men størst blev glæden, da Olga
hun skænkede dig en dreng.
Din Livsaften nu er kommet,
og vi ønsker alle her,
at lys og skøn den bliver
saa vi maa mødes der.
Hvor Englesangen lyder,
til Jesu Kristi Pris,
han dig velkommen byder
engang i P A R A D I S.
|
Faaborg Avis 12. August 1955:
- Jeg tror kun, man bliver 90, hvis man er født til det
Uformel Samtale med ukuelige, gamle fhv. skibsfører Jac. P. Jørgensen om bl. a. moderne Ungdom, Radioen, der ikke taler dansk, lidt om konservativ Indstilling m. m.
- Go’ Da,, go’ Da’ Journalist, værsgo’ kom inden for. De vil vel vide, hvordan man bærer sig ad med at blive 90?
Saadan sagde fhv. Skibsfører Jac. P. Jørgensen, Kalekovej 62 i Gaar til mig med et stort “Drengesmil”, da jeg kom for at interviewe ham i Anledning af hans høje Fødselsdag på Søndag. Jørgensen bliver 90, men det lyder som en trestjernet Fejltagelse. Han er nemlig frisk som en Havørred fra de Bølger, han i saa mange Aar har besejlet. Hans ældste Barn, en datter, er 60 Aar, hans yngste, en Søn, 14, og han selv kan let antages for at være 65 - højest. Sandelig Alder er noget relativt.
Jac. P. Jørgensen stammer fra Millinge, hvor Faderen var Indsidder under Hvedholm, og indtil han var 20 Aar arbejdede han ved Landvæsenet.
- Men hvornaar kom De saa tilsøs?
-Det gik jeg og ønskede at komme i lang Tid. Min far døde, da jeg var 18 Aar, og Mor brød sig ikke om, at jeg vilde sejle - jeg var nemlig hendes eneste Barn - men endelig kom jeg dog afsted med en Skonnert fra Faaborg, der hed “Lise”, og det var dejligt. Vi sejlede rundt til forskellige danske og belgiske havne i nogle Aar, men saa skulle jeg aftjene min Værnepligt paa Kadetskibet “Dagmar”. Jeg blev hurtigt Befalingsmand, steg i Graderne til Søminemester
og saa endte det med, at jeg blev i Marinen i 40 Aar. Jeg har bl. a. været Skipper paa Marinens bugserbaad “Fremad” i 13 år. I 40 Aar boede jeg i København og flyttede til Faaborg i 1936. Det har jeg aldrig fortrudt.
- De blev Dannebrogsmand, hvordan gik det til?
- Tjae, jeg ved saamænd ikke. Jeg maa vel have opført mig ordentligt, saa de mente, jeg havde fortjent det. Jeg har ogsaa modtaget Marinens “16-Aars-Hæderstegn”, det faar man for tro Tjeneste.
Ungdommen i vore Dage…
- Sømænd er en særlig Race. Er de bedre end andre?
Jørgensen kigger polisk paa mig, saa siger han:
- Bedre – nej, det er vi vel ikke, men jeg mener, at alle unge Mennesker, de skulde nu en Tur til Søs. Den Omgang vilde de have godt af.
- Hvorfor det?
- Ungdommen raser, skal jeg sige Dem. De er helt fjollede med at rende til Bal og til at danse efter skøre Hyl og skraldende Junglemusik. Tonen blande de Unge er heller ikke, som den bør være. Jeg tror, de mangler Opdragelse. Opføre sig ordentligt overfor os ældre, det ligger i alle Tilfælde ikke til dem. Og Alvor er der ikke i dem…
Men De har vel selv været ung…
Det har jeg, og jeg var skal ogsaa glad for at danse i de unge Dage. Men jeg har aldrig fulgt en Pige hjem efter et Bal - næh, vi var ikke saa frie…
Konservativ fra han var 10 Aar.
Jørgensen og jeg sludrer nu lidt om løst og fast og naturligvis strejfer vi ogsaa Emnet Politik. Han siger med Overbevisning:
- Jeg har været Konservativ i Bund og Grund i mange Aar. Jeg blev faktisk klar over det som 10-aarig engang i Millinge. En Dreng var klatret op paa en Landevejsmilepæl over for Skolen og der stod han og råbte: Ned med Estrup, Scavenius og Ravn, vi vil ingen revnet Grundlov ha’ i Kongens København. Det harmede mig, og det kan det gøre den Dag i Dag. Jeg mener stadig, at Estrup, maaske fraregnet Provisorierne, var et Mandfolk, man kunde tage Hatten af for.
Hvorfor kan vi ikke tale dansk?
Og hvordan gaar Tiden, nu De har lagt op?
- Den gaar skal godt, jeg kan sagtens faa Dagene til at gaa. Jeg læser gerne en hel Del, baade Røverromaner og den Slags. Jeg holder meget af f. Eks. Carit Etlar, Jonas Lie og Vilh. Bergsøe men dem er der vel ingen, der læser mere i vare Dage. De moderne Bøger, er ikke rigtigt noget for mig. De er maaske gode nok, men er de ikke noget overfladiske?
- Radioen?
- Den bryder jeg mig nu ikke særligt om. Naar jeg er alene hjemme, faar Kassen ikke Lov til at sige et eneste Ord. De bruger saa mange Fremmedord derinde. Hva’ skal vi med dem? Hvorfor kan vi ikke tale dansk i Danmark?
- Da jeg kom, mente De jeg vilde spørge, hvad man skal gøre, for at blive 90- Lad os saa høre hvordan?
- Det kunde blive en go’ én til Avisen, hva’?. Se, Jeg har kun sjældent nydt Spiritus, og jeg har aldrig røget, men det er nu nok ikke det, der er Grunden. Næh, jeg tror kun man bliver 90. Hvis man er født til det. Det er ikke nogen original Opskrift, men den passer…
J. Gl.
|
|
|
